Anmeldelse: De usynlige byer af Italo Calvino

Marco Polo og Kublai Khan afdækker khanens enorme rige gennem samtale om de byer, Polo har set. Et rigt og uendeligt værk, der lægger op til fortolkning.

At læse Italo Calvino (1923-1985) er lige dele fryd og fornøjelse og udfordring. Fryd, fordi man igen og igen opdager nye lag i det læste. Fornøjelse, fordi Calvino besad en litterær originalitet, som var ret unik. Og udfordring, fordi begge de to foregående kræver læserens udelte opmærksomhed, hvis man vil gribe indholdet - så vidt muligt. 

I 'De usynlige byer' dannes fortællingens ramme af en fiktiv Marco Polo og en ditto Kublai Khan. De sidder i en af khanens smukke haver, hvor Polo efter bedste evne skal forsøge at beskrive alle de byer, han har set og besøgt, for khanen. Dennes rige er jo så stort, at han umuligt selv vil kunne nå at se det hele, og af samme grund har han folk til at rejse rundt og inspicere for sig.

Byerne, Marco Polo beskriver, er vidt forskellige i form såvel som indhold, men har dog det ene til fælles, at de alle bærer kvindenavne. I analytiske sammenhænge ville der være rig mulighed for at læse byerne som eksempelvis kvinder, mennesker, liv eller værker, men det vil nok drive for vidt at foretage den slags her. Men lad det bare være sagt med det samme: 'De usynlige byer' er en gave til litteraturstuderende!

For mange af byernes vedkommende viser det sig også, at de besidder en udtalt dualitet. Det kan fx være en for- og en bagside eller en sort og en hvid del. Denne opdagelse peger hen imod den erfaring, Kublai Khan gør sig, mens han lytter til Marco Polo: ”Hvis hver by er som et parti skak, vil jeg den dag jeg kender spillets regler, endeligt have taget mit rige i besiddelse, også selv om jeg aldrig kommer til at kende alle de byer, det rummer.”

Skakspillet må ikke alene være strategens, men også litteratens, yndlingsspil. Det lille, og alligevel uendelige, univers besidder en enorm mangfoldighed samt spejlingens elementer, der igen giver rig mulighed for fortolkning og analyse.

Endelig bliver Polos bybeskrivelser også et semiotisk studie, idet han erfarer, at et tegn kan betyde flere ting samt ændre karakter.