Klatrebaronen

Han levede sit liv i træerne, elskede altid jorden – Han fór til himmels.
Således ender Calvino 'Klatrebaronen' med at citere indskriften på hovedpersonen Cosimos gravsted.

Denne charmerende og meget oplagte roman er ganske enkelt en klassiker i italiensk litteratur. Samtidig er den en fornem europæisk forløber for begrebet magisk realisme, selvom den er skrevet 10 år før Garcia Marquez og Isabel Allende gjorde begrebet rigtig kendt.

I 1767 føler den 12-årige stamherre Cosimo sig uretfærdigt behandlet af den øvrige familie. Han klatrer op i et stort træ og erklærer, at han fra nu af aldrig vil betræde jorden igen – og det løfte holder han. Han spiser, drikker, sover og elsker i træerne og lever i det hele taget (på sin egen måde) et civiliseret liv, ligesom han engagerer sig i politiske og intellektuelle spørgsmål.

Cosimos afstand til det såkaldt normale liv på jorden skærper og nuancerer hans blik for de menneskelige og samfundsmæssige vilkår, og ikke mindst formår han at give "normale situationer" et humoristisk præg. Da romanen samtidig er en fortælling om 1700-tallets Italien og dets mange intriger, er det en historie fuld af handling, krydret med en række af tidens filosofiske betragtninger. Romanen er skrevet i et flydende, smukt sprog og er fra første til sidste side tro mod sin egen idé.

Italo Calvino har status som én af efterkrigstidens største og mest originale forfattere i Italien.

”Klatrebaronen” fra 1959 hører til i den første del af Calvinos forfatterskab, hvor han skrev nogle absurde og humoristiske romaner. I den anden del af sit forfatterskab bliver Calvino mere eksperimenterende og legende. F.eks.er romanen ”Hvis en vinternat en rejsende” fra 1979 ét af de første eksempler på den postmodernistiske metafiktion.

”Klatrebaronen” er et godt sted at starte på Italo Calvinos forfatterskab – det er en anderledes og meget elegant fortalt historie.

Oversat fra italiensk af Erik Koed Westergaard efter 'Il barone rampante'. Tiderne Skifter, 1999. 264 sider