Bleg ild

En skøn, krukket, legesyg, farlig og forvirrende roman fra glosegymnasten Nabokov. Kræs for sprognørder med en kærlighed til mystik.

Forestil dig, at du står på en støvet canadisk landevej i selskab med en mystisk person fra et ikke nærmere specificeret østeuropæisk (eller måske snarere vestasiatisk) land. Han siger, han har været her før og fortæller dig, at vejen kommer til at dele sig om lidt, og når den gør, skal I følge vejen til venstre. Senere vil den dele sig igen, og undervejs vil små stier føre til den anden vej. Så I vil ikke miste den vej, I ikke tog, af syne. ”Bare hold dig til mig, så skal det hele nok gå”, siger manden. Du har lige mødt ham, men kunne med det samme se at hans overskæg er limet på. Skævt endda. Kan du se scenen for dig? - endnu vigtigere: Stoler du på manden?

Forestil dig så det samme scenarie, bare med en bog i stedet for en landevej. Sådan føles 'Bleg ild'; en enigmatisk roman om et kryptisk værk, skrevet af en lige dele prosa- og gådeelskende forfatter.

Rammen for bogen er, at den fiktive forfatter John Shade har skrevet et digt, men dør, før redigeringen var helt færdig. Nu arbejder en universitetskollega, Charles Kinbote, der har en dyb personlig interesse i digtet, på en annoteret udgave til det. Og romanen her er så denne annoterede udgave.

Kollegaen/Notemesteren er enormt upålidelig fra side 1, så det er oplagt at tage kritisk stilling til alle hans krav til læserens fremgangsmåde (noter først, så digt), men uanset hvilken fremgangsmåde du vælger, er du sikker på at få en læseoplevelse af de helt store.

Nabokov er en blændende skribent. Uanset om man kan lide hans skriverier eller ej, må man tage hatten for hans evne til kamæleonisk at iklæde sig et virvar af stemmer og personligheder på tværs af et langt og mangesidet forfatterskab. 'Bleg ild' er ingen undtagelse. Det er som at se en jonglør stå i et gammelt russisk cirkus og jonglere med fakler. Flere gange undervejs i forestillingen bliver der kastet en ny fakkel ind i den brændende cirkel, han holder kørende foran sig, og hver gang det sker smiler han bare endnu bredere.

'Bleg ild' er en bog, der med et elegant twist af kikkertlinsen stiller skarpt på alle de valg, vi mere eller mindre bevidst træffer, når vi læser. Og så er det en spændende og mystisk historie om royale konspirationer og hemmelighedsfulde skyggebevægelser, der efterhånden dukker frem af de lange og krukkede noter som er skrevet til værket af den enigmatiske Kinbote.

Man fornemmer, at oversætter Niels Lyngsø har knoklet for denne fordanskning af Nabokovs sprogtivoli. Resultatet er et ret omfattende notearbejde til det i forvejen omfattende – fiktive – notearbejde, der udgør romanen. For sprognørder er det kræs.

Oversætternoterne forstyrrer kun læsningen minimalt. Til gengæld er de med til at give den almindelige danske læser med et grundlæggende godt engelsk adgang til flere fornøjelige vinkler på det væld af ordspil og dobbeltbetydninger 'Bleg ild' – digtet og romanen – vrimler med.