Banesår

Den norske succesforfatters femte krimi med kriminalreporteren Henning Juul, men nu er det også slut. Den lange serie slutter flot og med maner, og alle spørgsmål besvares.

Allerede fra første bind i serien ’Skindød’ proklamerede forfatteren, at han planlagde i alt seks bind om hovedpersonens forsøg på at opklare, hvem der stod bag mordbranden på hans søn – og hvorfor. De første fire bind indeholdt desuden en særskilt mordgåde, så man sagtens kunne læse historierne hver for sig. Det i og for sig imponerende projekt, som i mellemtiden er blevet til en kvintet, får nu sat sit sidste punktum, og et herligt og læseværdigt bekendtskab er slut.

Det femte bind i serien giver som nævnt alle løsningerne og forklaringerne på Henning Juuls årelange søgen efter årsagen til den pyromanbrand, som endte med at tage livet af sønnen Jonas. Hvem stod bag, og hvad havde Jonas som journalist opdaget, som ikke måtte komme frem i lyset? Hvad er sammenhængen med en flugtbilists mord på en gammel dame tilbage i 1996, hvorfor skulle en indsat i fængslet myrdes, hvor er sammenhængen med en succesrig ejendomsspekulant, og hvorfor bliver Hennings arbejdskollega dræbt? Alle disse spor hænger sammen, og er stort set blevet nævnt i de forrige bind, men det betyder så også, at man absolut er nødt til at have læst i hvert fald en eller to af de tidligere historier. I modsætning til tidligere er handlingen i denne sidste historie nemlig udelukkende helliget Hennings søgen efter de endelige svar. Uden dette forhåndskendskab er man fuldstændig fortabt, hvis man kun får fat i dette bind.

Forfatteren kan sit kram til fingerspidserne, og allerede i prologen, hvor Henning Juul bliver beordret til at hoppe i vandet med en betonklods bundet om benet (!), er man indfanget i handlingen. De korte kapitler med skiftende fokus på de forskellige personer, det indviklede og medrivende plot, de engagerede personskildringer, hvor selvfølgelig den sorgfulde reporter, men også en af skurkene, serbokroaten Redzepi står stærkt i billedet, og de mundrette replikker gør, at man bare lige må læse lidt videre.

Det korte af det lange er, at selvom nogle af de forrige bind måske har været lidt tynde, så lever dette sidste bind så absolut op til forventningerne, og hele serien, og det er immervæk tæt på at være 1500 sider, er fandens god underholdning.