Blog
Lyt til en bog
En gang i mellem forstærker en lydbog oplevelsen af værket. For mig er det mest slående eksempel Helle Helles oplæsning af romanen Ned til Hundene. Den særlige tone, som hersker i bogen, er endnu mere intens i oplæsningen med Helle Helles intoneringer og formidable evne til at holde pauser, ikke mindst i replikkerne.
Et andet eksempel, hvor oplæsningen nærmest tilfører en helt ny dimension til værket, er Inger Christensens oplæsning af sin sonetkrans Sommerfugledalen. Digtsamlingen har undertitlen et requiem, og, det er nærmest som om Inger Christensens messende og suggererende tone fører en ind i hjertet af denne dødsmesse, og lader en blive konfronteret med døden i de 15 minutter oplæsningen varer.
Lydbøger og oplæsninger på cd afhænger naturligvis meget af den stemme, som læser op. Pia Juul er en helt forrygende oplæser. Ikke blot tilfører hun med sin oplæsning en mere sanselig og kropslig dimension til værkerne, men hendes stemme vibrerer også af den underfundige humor, som gennemsyrer hendes tekster. Pia Juul var en af de digtere, som jeg, i min korte tid som gymnasielærer i slutningen af 90’erne, tit lod eleverne lytte til på cd som introduktion til forfattere. Søren Ulrik Thomsen var en anden, og jeg husker mange elevers begejstring for hans digt 'Levende' fra City Slang. Måske fordi oplæsningen forstærker digtets tematisering af via kroppen at leve i nu’et.
Samtidig har lydbogen og oplæsninger på cd’er den fordel, at man kan høre litteratur sammen med andre, mens det at læse en bog foregår alene. Og så betyder lydbøgerne - i hvert fald for undertegnende - at jeg får ”læst” flere bøger.
Jeg kender mange som ikke gider høre lydbøger. De bliver irriterede over det langsomme tempo og nogle gange over indtalingen. Oplevelser, som jeg sagtens kan genkende. Bl.a. blev jeg utålmodig over det langsomme tempo, da jeg hørte Undtagelsen af Christian Jungersen på lydbog. Måske egner nogle bøger sig bedre end andre til at blive læst op? Måske egner værker som Ned til hundene og Sommerfugledalen, hvor der er kælet meget for de sproglige detaljer, sig bare bedre til at blive læst op, så man midt i langsomheden kan nyde sproget, mens bøger med et plot og hurtigt tempo, typisk krimier, måske er mindre egnede som lydbøger?
Hvilke bøger kan du anbefale som lydbøger - og hvilke kan du ikke anbefale ?
En gang i mellem forstærker en lydbog oplevelsen af værket. For mig er det mest slående eksempel Helle Helles oplæsning af romanen Ned til Hundene. Den særlige tone, som hersker i bogen, er endnu mere intens i oplæsningen med Helle Helles intoneringer og formidable evne til at holde pauser, ikke mindst i replikkerne.
Et andet eksempel, hvor oplæsningen nærmest tilfører en helt ny dimension til værket, er Inger Christensens oplæsning af sin sonetkrans Sommerfugledalen. Digtsamlingen har undertitlen et requiem, og, det er nærmest som om Inger Christensens messende og suggererende tone fører en ind i hjertet af denne dødsmesse, og lader en blive konfronteret med døden i de 15 minutter oplæsningen varer.
Lydbøger og oplæsninger på cd afhænger naturligvis meget af den stemme, som læser op. Pia Juul er en helt forrygende oplæser. Ikke blot tilfører hun med sin oplæsning en mere sanselig og kropslig dimension til værkerne, men hendes stemme vibrerer også af den underfundige humor, som gennemsyrer hendes tekster. Pia Juul var en af de digtere, som jeg, i min korte tid som gymnasielærer i slutningen af 90’erne, tit lod eleverne lytte til på cd som introduktion til forfattere. Søren Ulrik Thomsen var en anden, og jeg husker mange elevers begejstring for hans digt 'Levende' fra City Slang. Måske fordi oplæsningen forstærker digtets tematisering af via kroppen at leve i nu’et.
Samtidig har lydbogen og oplæsninger på cd’er den fordel, at man kan høre litteratur sammen med andre, mens det at læse en bog foregår alene. Og så betyder lydbøgerne - i hvert fald for undertegnende - at jeg får ”læst” flere bøger.
Jeg kender mange som ikke gider høre lydbøger. De bliver irriterede over det langsomme tempo og nogle gange over indtalingen. Oplevelser, som jeg sagtens kan genkende. Bl.a. blev jeg utålmodig over det langsomme tempo, da jeg hørte Undtagelsen af Christian Jungersen på lydbog. Måske egner nogle bøger sig bedre end andre til at blive læst op? Måske egner værker som Ned til hundene og Sommerfugledalen, hvor der er kælet meget for de sproglige detaljer, sig bare bedre til at blive læst op, så man midt i langsomheden kan nyde sproget, mens bøger med et plot og hurtigt tempo, typisk krimier, måske er mindre egnede som lydbøger?
Hvilke bøger kan du anbefale som lydbøger - og hvilke kan du ikke anbefale ?
Kommentarer