Skal vi gå en tur, mens jeg besvarer spørgsmålet?
Af Svend Åge Madsen
Lige her på hjørnet lå sparekassen hvor Arne Kval udførte det fuldkomne røveri forklædt som Varanen, hans egen sparekassebestyrer ('Alletiders karneval', Mellem himmel og jord). Nu er stedet blevet en tegnestue. Lad os gå ned ad en af de små veje til stranden hvor jeg har oplevet så meget dramatisk ('Mine nitusind vågne nætter'). Her passerer vi for øvrigt det hus hvori Dr. Monikke skjulte et mord af godhed ('En velgørende gerning'). Længere derhenne stængede Dorthe Dupér sin bekvemmeligheds-konkurse mand ude af huset (Syv aldres galskab)
Jeg holder meget af den friske luft ved stranden. Dér er det rosenbed hvori Annalene Asgersen begravede sin kusine, som hun troede selv at have myrdet (Blodet på mine hænder).
Nu kommer vi til Psykiatriskhospital hvor Kaare Brink-Michélsen blev udskrevet med en forsikring om ikke at skulle dø det næste år (Finder sted). Og dér sad Skæven indespærret, men slap ud ved at overføre sine tanker til Det lystige hus derovre, hvor Emil Bønhase villigt lånte ham sin krop (Tugt og utugt i Mellemtiden). Og på instituttet derinde arbejder bevidsthedspsykolog Lurian der flyttede de usynlige myrer ind i hjernen (Den usynlige myre).
Lad os gå igennem skoven til Ferdinandpladsen hvor Robine og hendes lystige venner førte publikum hen da de stjal Aarhus Teater (Slægten Laveran).
Her på Trøjborg boede Macelli Barathrum, kæmpeslagteren, der kunne tynge vægten ned selv om han løftede begge hænder (At fortælle menneskene). Og på caféen der indgik Kaare aftalen om at lade sig skygge (Finder sted). I den ejendom, tæt ved Trøjborg Universitet, traf Just Helled for første gang Helena Løv, der lignede en engel (Genspejlet).
Lad os gå ovenom. Her kommer Kommunehospitalet hvor den gamle overlærer Christian Hansen blev overmandet af maskinerne (Den største gåde). På dén afdeling deroppe blev Einvald Deyk og Langemand bragt ind da de ved et biluheld havde smadret deres bevidstheder ind i hinandens (Tugt og utugt).
Dér i Universitetets hovedbygning, nede i Det antikke museum i kælderetagen fandt Tobias Gortis den guddommeligt-menneskelige pagt der viser at vi er gudernes herrer (Syv aldres galskab). Hele den store bygning fyldes af Madam Datam der er blevet sat i skæbnens sted (Se dagens lys). Hvis du er træt kan vi hvile os lidt i Bogtårnet på bænken som er blevet fortalt herind (Finder sted).
Jeg er klar over at jeg ikke har besvaret dit spørgsmål endnu. Men vi behøver ikke gå over til Vestre Kirkegård hvor Robert Siger traf Judith Conradsen og den ældgamle kærlighed. Lige ovre på den anden side af Ringgaden havde han sin balkonscene med Judith (Robert og Judith) Og i krydset blev Michael Osgren dræbt ved en trafikulykke og erstattet af føreren af ulykkesbilen ('På vej til kirkegården', Mellem himmel og jord).
Lad os i stedet fortsætte ned mod byen. Kan du se det vindue i Fysisk institut hvor der er lys? Bag det ligger laboratoriet hvor Torben Jeyde arbejdede med sit tidsrør der skulle få tiden til at vende tilbage, og det gør han formodentlig stadig, måske i al evighed (Lad tiden gå). I afdelingen lige ved siden af fandt Dr. Lemma ind til Den gode verden (Dr. Lemmas problem). Længere henne forsker de i åndstransformation. Det var dér Gary Stotle forenede sig uigenkaldeligt med sin elskede Thelma Pekoral (Kvinden uden krop). Og ovre i Genbiologisk institut har Just Helled fundet CATTAGGAT-strengen der udtrykker menneskets bevidsthed (Genspejlet).
Her i Munkegade boede Johanne Fraser, hun der blev i stand til at sætte tiden i stå (Lad tiden gå). Skal vi tage et smut gennem Botanisk have? I møllen dér fangede Asser Helled jægeren der ville dræbe ham (Jagten på et menneske).
På øen derovre, vi behøver ikke gå helt derhen, du kan se at det ryger endnu... Det er mindelserne efter den drabelige duel mellem fantasten Seven Age Madnes og den fantasiløse virkelighed (Af sporet er du kommet). Ved bækken dér boede Lilaiomai og Emilie Bønhase i telt da hendes mand blev gal (Tugt og utugt).
Du kender selvfølgelig Den gamle by som blev overtaget af besættere (Dr. Strangula). Hvorefter den voksede og overgik den egentlige by (At fortælle menneskene). Indtil den gamle by blev den nye by ('Alle tiders karneval'). Inde i den gård så professor Jeyde for første gang løsningen på tidens gåde (Lad tiden gå). Og det var på den dér bænk Ditten Duebo faldt i søvn, hvorved hun undfangede i 1700-tallet og fødte to hundrede år senere (Nærvær og Næsten). I det lille skrå hus flyttede Didrik Skonnings eftergænger ind (Syv aldres galskab). Ved bulladen dér nød jeg for anden gang i mit liv synet af kvindebryster ("Vi var naturligvis utroligt lykkelige", Min skolevej 2).
I Helsingør teater genså Just Helled sin afdøde kone i skikkelse af en billedskøn cellist (Genspejlet). Lige overfor ligger Skernvej hvor jeg fødtes og voksede op midt mellem glemsel, Ceres, og erindring, Den gamle by. Her modtager Annalene Asgersen, der bor på tagetagen, en mystisk invitation (Blodet på mine hænder). Hvorimod Skjærvej, som ligner den og kun er fremme når den anden er væk, blandt andet beboes af Katharina der henter sin afdøde mand i dødsriget (Tugt og utugt).
Skal vi tage en pause her på biblioteket?
Vi skal nok ind til centrum for at finde svaret.
Her neden for biblioteket på den lille bro over åen fik Thomas Ard en lussing af Skæven i Emil Bønhases skikkelse (Tugt og utugt). Samme sted stødte Robine ind i Lange Joan og sammen undslap de politiet på listig vis (Slægten Laveran).
I den nyrestaurerede Nygade, derfor kaldet Neonygade, ankom Edvard Pinsel, hvidglødende af raseri over en tort som krævede en grusom hævn ('Vreden gudinde'). Det var også her i nærheden at den ungdommelige Just Helled blev sendt på bordel og indviede luderne i den nyeste biologi, mens hans far undtagelsesvis gik i Vor Frue kirke bagved (Genspejlet).
Lad os gå op mod banegården. Det var henne ved Immervad at Patrick Rimby druknede da åen gik over sine bredder (At fortælle menneskene).
Det var jo for resten her under åen at Ludvig traf de underjordiske. Her i Park Allé ramlede Einvald og Langemand så hårdt sammen at kun én bevidsthed overlevede. Og Ludvig kravlede op ad en lodret væg med et lig på ryggen. På toppen af Rådhustårnet udkæmpede Christian og Uwe deres drabelige pudeduel på liv og død. Ved Agnete og Havmanden overså den unge lykkelige Ludvig et lig, hvilket gjorde ham gammel og ulykkelig resten af livet, sådan som det altsammen er fortalt i Tugt og utugt.
Nede på perronen befriede Poul Vendor en fejende ungarsk fyrstinde (Nærvær og Næsten), med mindre det var ham der blev befriet ('En hjælpende hånd', Mellem himmel og jord). På det andet spor søgte Kaare døden under et jernbanehjul, men opdagede at skinnen virkede som antenne med uventede konsekvenser (Finder sted).
I Ryesgade ligger forsikringsselskabet Hamlet hvor Jørgen Fegge-Hansen skaber det ukendte menneske Rikkard Duebo Vem (Af sporet er du kommet) og ansætter Michael Osgrens genganger ('På vej til kirkegården').
Ned ad Strøget går vi uden om Sallings parfumeafdeling hvor Svejk var tilbøjelig til at slippe en vind (Svejk i tredje verdenskrig), men lad os standse på Clemensbro hvor Laura Jenssøn blev offentligt smædet for at have myrdet (Tugt og utugt). Gennem smøgen dér kan man for resten se ned til Matrosen og nonnen, hvor Daniella Brane boede og kunne forlige sig med matrosernes opførsel, men var chokeret over nonnernes (Det sidste suk).
Her på Store Torv kommer vi til det lille museum hvor Ludvig lå sammen med et ældgammelt lig (Tugt og utugt). Lad os sætte os ved værtshuset som har heddet meget gennem tiden. Da det hed Bispekælderen gik Vera Hansdatter Skonning til hånde. Det var hende der lagde sit talrige afkom i fremmede reder (Syv aldres galskab). Det hed Bægeret da Anders Bartrum holdt til her og mødte Rosa Helfred Overgaard Johansen, hvorefter verden forvandledes ('Tørlagt', Nærvær og Næsten). Navnet var blevet til Bispen og Begæret da den ærlige Robine traf politibetjent Villy Skofod iført præstekjole (Slægten Laveran).
Nu kan jeg fortælle dig hvorfor byen fylder så meget i mine bøger.
Hov, jeg troede lige det var én jeg kendte hende der går ovre på teatertrappen hvor Margrethe den Milde indstiftede magtens afskaffelse (Margrethe den Milde, Madsens kongespil). Hun lignede Strit Nyhus der blev optaget på teatret i både en tragisk og en komisk skikkelse (Nærvær og Næsten). Jeg mener hende der nu krydser over til Grand Café hvor Torben og DagmarBastiansen blev forelskede og lagde grunden til deres livssamling (Livsudstillingen) (At fortællemenneskene).
Deroppe, bag dét vindue der næsten er skjult, boede for øvrigt Nils O. Vem da han blev myrdet af en opofrende kvinde ('Hævnens engel', Nærvær og Næsten). Tænk dig: Myg kravlede op til toppen af Domkirketårnet, på ydersiden (Slægten Laveran). Hvorimod Hans Hansen Skonning faldt ud af glughullet deroppe, den selvsamme luge hvorfra han havde overværet bispindens usædelige omgang med sin svigersøn (Narrespillet om Magister Bonde og Eline Mortensdatter). Og mens han lå og sov øverst oppe modtog René Skonning sin åbenbaring om Jesu tvillingebror (Syv aldres galskab).
Kan du huske der var udgravninger for nylig lige foran kirken? Hvor man fandt flere ting fra fremtiden begravet i de fortidige lag? ('Alletiders karneval') (At fortælle menneskene).
Og så spørger du mig hvorfor jeg skriver om Århus? Byen hvor historier pibler op mellem brostenene i stedet for ukrudt, hvor intriger snor sig ud gennem væggene som den uovervindelige hussvamp, hvor skæbner siver ud gennem skorstene så påtrængende som løbesod. Hvordan skulle jeg kunne lade være?
Og så nåede vi på den her tur ikke engang syd for åen, til Lille Ridderstræde hvor Andra Rømmer glemte at begå selvmord. Det er hende der har bedemandsforretningen på Frederiksbjerg der ofte er lukket på grund af dødsfald (At fortælle menneskene). Eller om bag Oliemøllen hvor Just Helled lugtede sig frem til Soffi, den tredje version af sin afdøde elskede (Genspejlet). Eller ud i skovene mod syd til Dr. Strangulas tidspalads hvor Jeydes elskede Louise levede hurtigt og døde langsomt, og Johanne Fraser blev torteret så frygteligt at hun siden ikke kunne glemme tidens gang (Dr. Strangula) (Lad tiden gå). Tæt ved det sted hvor Øreløs efter at være blevet begravet utallige gange omsider fandt fred, ragende ud fra en skrænt (At fortælle menneskene). Endsige ud til Skonnings mølle hvor han producerede papiret hvorpå han beskrev det jordiske paradis (Syv aldres galskab).
Og vi kom slet ikke mod vest til villaen i Åbyhøj hvor Mille Fant døde to gange, og Thomas Fant dræbte sin indre tvilling ('Manden uden aura', Nærvær og Næsten). Til øen i Brabrand sø hvor kvinderne samlede sig for at finde det rette liv (Tugt og utugt), eller til vandhullet som Anders Bartrum købte i hård frost og en stiv brandert, i den tro at han havde fast grund under fødderne. Hvorefter han byggede huset til sin elskede Rosa på søens bund ('Tørlagt').
Men jeg kan se på dig at du har forstået mig.
Artikel
Hvorfor Århus bliver ved med at dukke op i mine bøger

Kommentarer