Anmeldelse
Ydmygelsen af Philip Roth
- Log ind for at skrive kommentarer
Først mister Simon Axler sin status som feteret stjerneskuespiller, siden ryger ægteskab, selvtillid og værdighed samme vej. Forfærdelig og fremragende roman om at miste sig selv.
Alting er slut for Simon Axler, hovedperson i denne lille, sørgeligt gode roman fra en af amerikansk litteraturs største nulevende forfattere.
Simon Axler var engang sin generations store karakterskuespiller. Han spillede på de store teatre - Shakespeare, Strindberg, Ibsen og Tjekhov. Midt i tyverne blev han betragtet som teatervidunderbarn, havde succes med alt, hvad han rørte ved og opnåede alt, hvad han ønskede sig. Men pludselig en dag har han mistet magien, og det bliver en lidelse for ham at optræde.
Axler kollapser på scenen midt i rollen som Macbeth, og derefter går det hele i stykker. Han kan ikke spise, han kan ikke sove, han kan ingenting. Hans kone kan ikke holde det ud og forlader ham, og hans eneste tanke er at begå selvmord. Han beder sin læge om at blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor han opholder sig i seksogtyve dage. Dernæst er han hjemme i et år, stadig uden lyst til at arbejde og til at leve.
Men pludselig kommer en kvinde på besøg og vender op og ned på alting. Hun er datter af nogle af hans ungdoms venner, fyrre år gammel og har levet som lesbisk det meste af sit voksenliv. Simon Axler vågner op og føler sig lykkelig, maskulin og handlekraftig igen. Tretten måneder følger fyldt med erotik og lyst, men som læser ved man bare, at det vil ende skidt. Det indikerer titlen ligesom også. Og man tænker hele tiden på, om der dog ikke er nogen, der kan stoppe ham fra at sætte det sidste af sin værdighed over styr.
Beskrivelsen af Simon Axlers nedtur og totale ydmygelse er uhyggeligt god. Temaerne er maskulinitet, seksualitet, tab af prestige, renommé, håb og fremtid, og sproget i romanen er stramt og nøgternt.
’Ydmygelsen’ er virkelig velskrevet og absolut tankevækkende. Jeg har stadig store dele af Philip Roths forfatterskab til gode, men denne lille, skarpe roman har bestemt givet mig lyst til at kaste mig ud i flere romaner fra hans hånd.
- Log ind for at skrive kommentarer
Først mister Simon Axler sin status som feteret stjerneskuespiller, siden ryger ægteskab, selvtillid og værdighed samme vej. Forfærdelig og fremragende roman om at miste sig selv.
Alting er slut for Simon Axler, hovedperson i denne lille, sørgeligt gode roman fra en af amerikansk litteraturs største nulevende forfattere.
Simon Axler var engang sin generations store karakterskuespiller. Han spillede på de store teatre - Shakespeare, Strindberg, Ibsen og Tjekhov. Midt i tyverne blev han betragtet som teatervidunderbarn, havde succes med alt, hvad han rørte ved og opnåede alt, hvad han ønskede sig. Men pludselig en dag har han mistet magien, og det bliver en lidelse for ham at optræde.
Axler kollapser på scenen midt i rollen som Macbeth, og derefter går det hele i stykker. Han kan ikke spise, han kan ikke sove, han kan ingenting. Hans kone kan ikke holde det ud og forlader ham, og hans eneste tanke er at begå selvmord. Han beder sin læge om at blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor han opholder sig i seksogtyve dage. Dernæst er han hjemme i et år, stadig uden lyst til at arbejde og til at leve.
Men pludselig kommer en kvinde på besøg og vender op og ned på alting. Hun er datter af nogle af hans ungdoms venner, fyrre år gammel og har levet som lesbisk det meste af sit voksenliv. Simon Axler vågner op og føler sig lykkelig, maskulin og handlekraftig igen. Tretten måneder følger fyldt med erotik og lyst, men som læser ved man bare, at det vil ende skidt. Det indikerer titlen ligesom også. Og man tænker hele tiden på, om der dog ikke er nogen, der kan stoppe ham fra at sætte det sidste af sin værdighed over styr.
Beskrivelsen af Simon Axlers nedtur og totale ydmygelse er uhyggeligt god. Temaerne er maskulinitet, seksualitet, tab af prestige, renommé, håb og fremtid, og sproget i romanen er stramt og nøgternt.
’Ydmygelsen’ er virkelig velskrevet og absolut tankevækkende. Jeg har stadig store dele af Philip Roths forfatterskab til gode, men denne lille, skarpe roman har bestemt givet mig lyst til at kaste mig ud i flere romaner fra hans hånd.
Kommentarer