Philip Roths forrygende og ubehagelige kontrafaktiske romaneksperiment Komplottet mod Amerika (2004; da. 2006) ramte lige ned midt i et af USA’s ømme punkter. It can’t happen here (det kan ikke ske her) er et vigtigt mantra i den amerikanske selvforståelse – amerikanerne dyrker deres tolerance, deres frihed og velfungerende multikulturalisme som et stærkt værn imod antidemokratiske og fascistiske scenarier.
Men i Roths modhistoriske forsøg bliver fascismen også skræmmende mulig i en liberal stat som USA. Nøglefiguren i Roths tankeeksperiment er flyverhelten (og antisemitten) Charles A. Lindbergh (1902-1974), der i maj 1927 blev verdensberømt for at være den første til at flyve alene over Atlanterhavet, fra New York til Paris.
I romanen bliver Lindbergh en succesfuld og folkekær republikansk præsidentkandidat, der ved valget i 1940 slår den siddende demokratiske Franklin D. Roosevelt på en isolationistisk politik om ikke at blande sig i ”Europas krig”. I stedet indgår Lindbergh en ikke-angrebsaftale med Hitler.
”Jødernes krig"
Romanen fortælles af en figur, der deler fødselsår og navn med forfatteren. Philip er ni år, da Lindbergh kommer til magten, og det er gennem hans barneøjne, historien bliver oplevet. Familien Roth bor i Newark, New Jersey i et jødisk kvarter, og langsomt bevæger den voksende antisemitisme sig ind på familien. På en ferietur til Washington må de pludselig forlade et hotel, fordi de er jøder; Lindbergh italesætter antisemitismen fra den præsidentielle talerstol og gør den acceptabel – hvis man taler imod Lindbergh, er man imod USA’s interesser. Langsomt, men sikkert bliver krigen i Europa i amerikanernes øjne til jødernes krig mod Hitler.
Roths scenario er omfattende og gennemtænkt, og plotudviklingen involverer en række virkelige historiske personer, hvis historiske agendaer bliver ændret en anelse, men med drastiske konsekvenser. Den politiske udvikling virker uhyggeligt plausibel, og det er det, der gør romanen så fremragende og urovækkende. Er det amerikanske demokrati og frisind kun en tynd fernis, der nemt kan krakelere under de rette omstændigheder?
Flyverhelten fra frimærket
Den storpolitiske udvikling udspiller sig i miniudgave inden for familien Roth: Philips enogtyveårige fætter Alvin rejser til Canada for at kæmpe mod nazisterne, men vender hjem med et amputeret ben; tante Evelyn forelsker sig i rabbineren Bengelsdorf, der samarbejder med Lindbergh-regeringen i en organisation, der arbejder for jødisk assimilering; og med Evelyns mellemkomst bliver Philips storebror Sandy valgt til genopdragelsesprogrammet Just Folks, der har til formål at assimilere jødisk by-ungdom ved at sende dem på sommerophold hos gode, kristne bønder i Kentucky.
Strategien er altså ikke en radikal masseudslettelse som nazisternes koncentrationslejre, men derimod en åndelig assimilation, der på baggrund af begivenhederne i Europa får de jødiske samfund til konstant at spørge sig selv: Hvad bliver det næste?
Barnet som fortæller er et meget velvalgt perspektiv, fordi den skarpsindige og opmærksomme ni-årige tydeligt registrerer forældrenes voksende angst og frygt. Selv Philips frimærkesamling, der rummer et mærke med den feterede flyverhelt, bliver genstand for et listende, men mærkbart ubehag: Han drømmer gentagne gange, at frimærkerne bliver invaderet af hagekors.
Hvis krig er det?
Komplottet mod Amerika udkom i oktober 2004, halvandet år efter at præsident George Bush besluttede at invadere Irak. I interviews har Roth afvist, at romanen skulle være en kommentar til Irak-krigen, men det er svært ikke at læse USA’s mange – tidligere og nuværende – krigsengagementer ind i romanen. Foruden det skræmmende antisemitiske perspektiv stiller romanen også en række ubehagelige spørgsmål om krig og krigsintervention. Hvornår skal man blande sig i en krig? Hvordan retfærdiggør en stormagt som USA at blande sig i krig på andre kontinenter? Og hvad er konsekvenserne af ikke at blande sig i andre nationers krige?
Romanen har været genstand for en heftig kritik fra den amerikanske højrefløj, der er blevet stærkt provokeret af de antisemitiske og fascistiske tilbøjeligheder, som den jødiske Roth tilskriver amerikanske bønder og kristne. I et ikke-amerikansk perspektiv er en af romanens andre præmisser mindst lige så påfaldende, nemlig den underliggende forudsætning om USA’s moralske ret og pligt til at blande sig i krige andre steder på kloden. Det havde haft ødelæggende konsekvenser for Europa, hvis ikke USA havde allieret sig med England og Frankrig i kampen mod nazismen – men med hvilken ret har USA besat Irak?
Flere litteraturkritikere har omtalt Komplottet mod Amerika som højdepunktet i Philip Roths karriere – om end der er flere, der har påpeget den bagvedliggende konspiration som vel vidtløftig, ligesom den lidt bratte afslutning på romanen skæmmer en anelse. Ikke desto mindre befæster romanen kun Roths position som en af de allerstørste nulevende amerikanske forfattere.
Han har modtaget et hav af litterære priser siden debuten tilbage i 1959 med novellesamlingen Goodbye, Columbus, og han har ofte været nævnt som en mulig kandidat til Nobels Litteraturpris. Størstedelen af forfatterskabet er i dag tilgængeligt på dansk, og nye læsere kan med fordel starte med de ubehageligt nagende spekulationer i den fremragende romankomposition i Komplottet mod Amerika.
Kommentarer