Fantastisk roman, der behandler store psykologiske og filosofiske spørgsmål i en gribende historie om polioepidemien i USA i 1940’erne.
Vi er i byen Newark i staten New Jersey. Året er 1944, det er sommer og hovedpersonen Eugene Cantor har jobbet som legepladsleder på en af byens mange legepladser (en slags atletikbane). Bogens helt centrale omdrejningspunkt er polioepidemien i USA i 1940’erne.
Den 23-årige Bucky - eller mr. Cantor, som han også kaldes - ville allerhelst kæmpe for sit land i krigen, der raser i Europa, men han er blevet vraget på grund af sit dårlige syn. Det er et stort personligt nederlag for ham, og han lægger derfor alle sine kræfter i at være en god leder og træner på legepladsen. Bucky er en dygtig atlet og en meget beslutsom ung mand, der er meget respekteret og anset på legepladsen af både børn og forældre.
Sommeren er varm og fugtig, heden er kvælende og folk venter kun på, hvornår polioen bryder ud. Den topper som regel hver sommer, og alle er rædselsslagne for, hvornår og hvem den rammer. Og så sker det, det første barn rammes af polio – og dør. Derefter går det stærkt. Snart er der flere alvorlige tilfælde, og mange af børnene bliver holdt hjemme af deres angste forældre.
Folk i byen er rædselsslagne, der er ingen, der helt præcist ved, hvor polioen kommer fra, hvordan den smitter, eller hvem der er smittebærer. Folk er derfor mistroiske og beskylder hinanden. Og med god grund, for det er en grusom sygdom. Polio, også kendt som børnelammelse, er en smitsom virus, der kan medføre svære lammelser og i værste fald døden, hvis åndedrætsmusklerne angribes. Mange af de børn, der overlever, må leve med følgerne af deres lammelser resten af livet.
Bucky gør sit bedste, han besøger de forældre, der har mistet et barn, han beroliger børnene på legepladsen og forsøger at bevare normale tilstande, men det er svært. Da det er allerværst, får Bucky en opringning fra sin kæreste Marcia, der tilbyder ham et job som leder af svømmebadet i den jødiske sommerlejr, hvor hun har feriejob. Lejren ligger i bjergene 100 km fra byen, og det er fristende at ”flygte” fra byens hede og de mange poliotilfælde for i stedet at nyde resten af sommeren sammen med sin elskede. I første omgang takker den pligtopfyldende Cantor dog nej, han vil ikke svigte børnene i byen, men en række begivenheder får ham alligevel til at tage af sted.
Spørgsmålet er så nu, om man kan flygte fra polioen, frygten, panikken og angsten i byen? Kan man lægge det bag sig, og kan Bucky det? I den sammenhæng er bogens titel ret væsentlig, for et af de helt store temaer i bogen er netop ’nemesis’. Nemesis er skæbnens gudinde og begrebet anvendes ofte om, hvordan mennesket straffes for hovmod og synd med hævn, gengældelse og undergang.
Roth skriver virkelig godt og har en enorm menneskelig indsigt. Romanen er fortalt af en mere eller mindre ukendt tredje person, og så alligevel ikke. Fortælleren dukker op en enkelt gang, men man skal være opmærksom, og ellers træder denne først frem sidst i romanen for at afslutte fortællingen. Det er et ret godt greb med en vis overraskelse.
Det er store spørgsmål, der behandles, og det er ikke en bog, der lige forsvinder fra tankerne efter endt læsning. Den kommer helt ind under huden - og det er rigtig godt. ’Nemesis’ er den bedste bog, jeg har læst i år!
Kommentarer