Anmeldelse
Vi, de druknede af Carsten Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er skibskatastrofer, død, had og længsel. Historier om helte og skurke i en sjældent vellykket cocktail af en storslået generationsroman om Marstal og de syv verdenshave.
Marstal, den lille by på Ærø, er rammen omkring en storslået generationsroman fra krigsudbruddet i 1848 til Danmarks befrielse i 1945. I et fortællende "vi" får vi tre-fire generationers liv fra de store have, mens kvinderne hjemme suverænt styrer familien og børnene i uvished om brødrenes, fædrenes og sønnernes skæbne.
Laurids, slægtens ophav, er med i et søslag i 1848, hvor han slår en saltomortale i luften og aldrig bliver den samme igen. Sønnen Albert genfinder sin fader på en stillehavsø og får et skrumpehoved og hans søstøvler med hjem.
Albert bliver en velbeslået skibsreder og giver med sine skipperhistorier nye drømme om erobringen af de store have videre til en lille dreng, Knud Erik, hvis mor Klara for altid sætter en stopper for Marstal som søfartsby.
Havet er som en magnet for byens drenge - deres mulighed for at blive voksen og komme væk fra den lille by. Men havet er nådesløst, det giver og tager, kaptajnen er nådesløs; han er loven, men retfærdig er han ikke. Inden drengene kommer på havet, er de dog allerede blevet hærdet godt af en psykopat af en skolelærer, Isager, som fostrer et had, de ikke anede eksisterede, og det får forfærdelige konsekvenser i flere led.
Der er ingen ende på søfartslivets strabadser, og alle facetter er medtaget i denne uforglemmelige roman, om et lidt overset kapitel i dansk litteraturhistorie om Danmark som søfartsnation. Hjemme venter kvinderne på mændene og på beretninger om de druknede, mens livet leves og kaffen drikkes.
Under mændenes fåmælthed og barske styrke findes et isbjerg af vilje og følelser, som vi kun aner skyggerne af. Det viser sig i sproget, som er en vellykket blanding af Herman Bang og Johannes V. Jensen og i den originale fortællerstemme "vi", hvor forfatteren selv kommer til orde.
Der er dramatiske gåder fra start til slut, og det er så spændende at bogen er umulig at lægge fra sig.
Carsten Jensen, født 1952 i Marstal, er forfatter og samfundsrevsende journalist. Han er mest kendt for sine rejseromaner "Jeg har set verden begynde" (1996) og "Jeg har hørt et stjerneskud" (1997).
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er skibskatastrofer, død, had og længsel. Historier om helte og skurke i en sjældent vellykket cocktail af en storslået generationsroman om Marstal og de syv verdenshave.
Marstal, den lille by på Ærø, er rammen omkring en storslået generationsroman fra krigsudbruddet i 1848 til Danmarks befrielse i 1945. I et fortællende "vi" får vi tre-fire generationers liv fra de store have, mens kvinderne hjemme suverænt styrer familien og børnene i uvished om brødrenes, fædrenes og sønnernes skæbne.
Laurids, slægtens ophav, er med i et søslag i 1848, hvor han slår en saltomortale i luften og aldrig bliver den samme igen. Sønnen Albert genfinder sin fader på en stillehavsø og får et skrumpehoved og hans søstøvler med hjem.
Albert bliver en velbeslået skibsreder og giver med sine skipperhistorier nye drømme om erobringen af de store have videre til en lille dreng, Knud Erik, hvis mor Klara for altid sætter en stopper for Marstal som søfartsby.
Havet er som en magnet for byens drenge - deres mulighed for at blive voksen og komme væk fra den lille by. Men havet er nådesløst, det giver og tager, kaptajnen er nådesløs; han er loven, men retfærdig er han ikke. Inden drengene kommer på havet, er de dog allerede blevet hærdet godt af en psykopat af en skolelærer, Isager, som fostrer et had, de ikke anede eksisterede, og det får forfærdelige konsekvenser i flere led.
Der er ingen ende på søfartslivets strabadser, og alle facetter er medtaget i denne uforglemmelige roman, om et lidt overset kapitel i dansk litteraturhistorie om Danmark som søfartsnation. Hjemme venter kvinderne på mændene og på beretninger om de druknede, mens livet leves og kaffen drikkes.
Under mændenes fåmælthed og barske styrke findes et isbjerg af vilje og følelser, som vi kun aner skyggerne af. Det viser sig i sproget, som er en vellykket blanding af Herman Bang og Johannes V. Jensen og i den originale fortællerstemme "vi", hvor forfatteren selv kommer til orde.
Der er dramatiske gåder fra start til slut, og det er så spændende at bogen er umulig at lægge fra sig.
Carsten Jensen, født 1952 i Marstal, er forfatter og samfundsrevsende journalist. Han er mest kendt for sine rejseromaner "Jeg har set verden begynde" (1996) og "Jeg har hørt et stjerneskud" (1997).
Kommentarer