Vi danskere af Henrik Nordbrandt

I en lille håndfuld skarpe og humoristiske digte ser Henrik Nordbrandt på Danmark og danskheden i helikopterperspektiv og tager det hele under kærlig behandling.

Henrik Nordbrandt har siden sin debut i 1966 skrevet mere end 30 digtsamlinger samt en række andre bøger. Han har modtaget adskillige litterære priser.

Det er en lille perle af en digtsamling, Henrik Nordbrandt har skrevet med ’Vi danskere’. Han ser både kærligt, humoristisk, ironisk og kritisk på begrebet danskhed og stiller spørgsmålet: Hvad er danskhed og hvad er der særligt danske? Det særligt danske er ifølge digtet ’En kort beskrivelse af det særligt danske’ at ”Det er ligesom at være hos nogen. Der lugter. Og så ved de, hvor tingene skal stå.” 

Samlingens første digt hedder ganske simpelt ’Danskheden’, og her konkluderer Henrik Nordbrandt, at danskheden er en skøn ting, og så er den sjov. At den er sjov har den indbyggede dobbelthed, at den både er morsom og underlig, hvilket han uddyber i de følgende digte. Han viser, hvordan selvgodhed, dobbeltmoral og hykleri er pakket ind som humor, det er nemlig dansk at grine af sig selv, og det er der ikke mange andre end danskerne, der gør, siger han. Og man kan jo godt forstå, hvorfor folk står i kø for at komme ind i Danmark. Undervejs lufter han nogle af sine yndlingsaversioner – nemlig: kongehuset, folkekirken og svineproduktionen. Og det gør han ganske morsomt.

Henrik Nordbrandt er helt sin egen, og alligevel kan jeg ikke lade være med at sammenligne digtet ’Jul i Fisseløselille’ med Benny Andersens digt ’Aftenstemning ved gadekæret’ fra 1971. Det er præcis den sammen stemning af den forladte, hensygnende landsby, de beskriver med 40 års mellemrum. Det hele er bare blevet lidt værre.  ”Bussen passerer tre gange dagligt” siger Benny Andersen  – ”Selv bussen kører ikke længere helt ind til byen men holder ude på landevejen og venter indtil ingen dukker op” hos Nordbrandt.

Henrik Nordbrandt bevæger sig rundt i Danmark både konkret og abstrakt, og lidt pudsigt for mig er det, at min fødeby Kuditze optræder i digtet ’Men flaget faldt jo også ned fra himlen’, og at et af digtene ligefrem er en ode til Lolland; ’Ode til den lille flade’.

Digtsamlingen, der er på bare 44 sider, rummer både små fortællinger –  nogle på få verselinjer, nogle over et par sider – og mere lyriske digte med enkle rim. At det er en lille samling betyder ikke noget, for den skal læses flere gange, og nogle af digtene skal læses rigtig mange gange! Lars Nørgaards skønne illustrationer sætter prikken over i´et.