Vaniljehvidt som Eminem af Michel Faber

Med et fantastisk blik for livet, formår Faber med sjælden akkuratesse at beskrive mennesker på kanten af vanvid og dagligdags trummerum.

Da jeg første gang helt tilfældigt stødte på Michel Faber og læste hans "Inderst inde" vidste jeg, at her havde jeg mødt en helt særlig forfatter, og da jeg nogle år senere læste "Den røde blomst, den hvide blomst", den formidable Dickens-pastiche var jeg solgt. Hver gang Faber er blevet oversat, har jeg læst ham med stor glæde, og han slår her fast, at han er en af vor tids mest spændende forfattere.

Jeg mindes ikke at jeg er stødt på en forfatter, der så elegant skifter mellem genrerne. Så virtuost får han mig til at læse, hvad jeg almindeligvis ville kalde urealistisk, mystisk eller aparte, med største selvfølgelighed. Jeg accepterer alt, også alt det bizarre. Man efterlades, som den gode novelleforfatter mestre, med en masse at tænke over.

Jeg har igen haft en helt udsædvanlig god læseoplevelse. Faber er unik, fantasifuld, morsom, mystisk og rystende.
Sjældent har jeg moret mig så meget, som over de 66 midaldrende slipsedrenge der er taget til Indonesien for at nyde en meget aparte og særpræget orgastisk seance. Det er så langt ude, også sprogligt. Eller gyset over Hjemmet, der rummer hjemløse sjæle, alle med livshistorien skrevet i kode på T-shirts. Eller følt med en tidligere heroinmisbruger, der har overværet samkvem med sit barn. Eller misundt kvinden der får kontakt med et vinduesfirma, som skifter udsigten ud med en kønnere end den hun har.

Michel Faber er overalt, og hans inspirationskilder er uransaglige. "Jeg må bare læse den bog igen" fornemmelsen er stærk og vedholdende.
Novellen om kvinden med fødselspsykosen var for stærk kost. Der måtte jeg lige sunde mig. Og historien om butiksdetektiven, er både frastødende og rørende. Novellen "Fahrenheit tvillingerne" er mærkelig og betagende, gid den novelle var en roman. "Vaniljehvidt som Eminem" består af sytten fantastiske noveller. Læs dem!

Gyldendal, 2008. 280 s.