Glem alt om maleriske engelske byer, ”hyggelige” mord og regelrette opklarere. Mo Hayders bøger er gennemsyret af tristesse og håbløshed, men de er først og fremmest nervepirrende god underholdning.
Bristol og omegn danner skuepladsen for denne nervepirrende, barske og intense engelsk krimi med vicepolitikommissær Jack Caffery, som vi kender fra to tidligere krimier (og endnu flere, ikke oversat til dansk). Han indleder efterforskningen i en rutinesag om et biltyveri, og grunden til, at han overhovedet bliver indblandet i sagen, er at der på bagsædet af den stjålne bil sad en 11-årig pige. I lignende sager dukker det uheldige barn meget hurtigt op igen, når biltyven har opdaget sin fejltagelse, men som tiden går, og der stadig ikke er spor af pigen, går den grufulde sandhed op for Caffery: Tyven var ikke ude efter bilen men pigen!
Politidykkeren Flea Marley fører ham på sporet af lignende tidligere sager, hvor pigerne dog blev sat fri, og samtidig truer gerningsmanden i breve og i mails med nye forbrydelser. Og så kidnappes endnu en lille pige! Sporene fører til en gammel, forladt og halvvejs oversvømmet tunnel, og selvom der i første omgang ikke er noget at gå efter, nægter Flea at give op. Hun fortsætter undersøgelserne på egen hånd.
Selvom denne krimi ikke benytter sig af direkte beskrivelser af vold og blodsudgydelser, er det bestemt ikke en bog for sarte sjæle. Denne kvindelige forfatter lader bestemt ikke sine mandlige kollegaer (fx Grangé og McFadyen) noget efter i uhygge. På trods af sit barske indhold og den noget kringlede handling bliver man fanget af historien. Der er fuld fart over feltet, og forfatteren formår hele tiden at give handlingen lige et yderligere tvist, så man så at sige må begynde forfra.
De to hovedpersoner er bestemt ikke helte af den sædvanlige skuffe. Begge har traumatiske oplevelser fra fortiden at slås med, oplevelser som i den grad har formet eller ødelagt deres liv.
Den præcise og overbevisende beskrivelse af disse to ulykkelige skæbner, som ellers så ud til at nærme sig hinanden i forrige bind, er dog lige lovlig sortsynet og deprimerende efter min smag. Anstændigvis må man dog indrømme, at deres psykologiske profiler passer fint ind i romanens uheldssvangre og sortseende tone (det regner og blæser ret meget!). Hovedindtrykket er dog trods alt på den positive side: En spændende og velskrevet pageturner.
Kommentarer