Twist af Klas Östergren

En kærlighedshistorie, en samfundsskildring, en spændingsroman, ’Twist’ vil det hele. Historien stritter i en masse retninger, som desværre spænder ben for Östergrens eminente sprogbrug.

Forfatteren er et uhyre veletableret navn i svensk litteratur, og hans nyeste roman er da også blevet modtaget med en masse rosende anmeldelser, men samtidig må man indrømme, at det også er en historie, som man enten falder pladask for, eller en historie, som overhovedet ikke siger en noget. Der er nemlig tale om en ganske vanskelig og springende handling, som det bestemt ikke er let at få has på. Historien springer i tid og rum, og indimellem er det svært for læseren at følge med på rejsen. Der er mange gode elementer i romanen, men det overordnede plot så at sige drukner i alt for mange usagte og forvirrende spor.

Den overordnede historie handler om en midaldrende dramatiker, der er taget til Karlskrona for at skrive på en biografi om en slægtning, der var tilknyttet teaterverdenen i 1700-tallet. I Karlskrona møder han nogle tidligere venner, Tommy og Nina og Tommys arbejdspartner, den mystiske russer Jeff. Tommy er involveret i russernes storstilede projekt om at føre en gasledning gennem Østersøen, og man fornemmer hurtigt, at der til projektet er knyttet en del både korruption, bestikkelser og magtanvendelse. Derefter går historien tilbage til hovedpersonens ind og ud forhold til den mystiske kvinde Anne-Marie, som i virkeligheden har haft et forhold til mange af personerne i bogen. Centralt i handlingen står også Anne-Maries far, Sigge, som i 60’erne var en driftig entreprenør, men som ved siden af også fungerede som informator til både Stasi og russerne.

Som man sikkert kan fornemme, fungerende denne historie overhovedet ikke for mig.

Historien blev aldrig rigtig sammenhængende, og personerne kom til at fremstå underligt diffuse og uvedkommende.

Forfatteren kan dog helt bestemt noget med ord og sproget, og især beskrivelserne fra den svenske skærgård og dramatikerens barndom formelig lyste af sol og sommer. I det hele taget er Östergren eminent til at skildre tiden og det forgangne. Beskrivelserne af det svenske samfund fra 60’erne og op med alle forandringerne og de ikke helt fine metoder, der blev brugt undervejs, fungerer også ganske fint. Men stadigvæk er disse fine momenter ikke nok til at bringe historien sikkert i havn.