Anmeldelse
Orkanfesten af Klas Östergren
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremtidsroman med et strejf af nordiske guder.
Handlingen foregår i ”Byen Under Tag” i en fremtidsverden, en ret desillusioneret én af slagsen; på mange måder et samfund, der har gjort tilbageskridt i forhold til den verden, vi kender. Lov og ret er nærmest afskaffet; byen er i forfald; mange er fattige; og elektroniske hjælpemidler er eksotiske antikviteter; vejret er forandret og skifter mellem regntid og ekstrem tørke. Men også de menneskelige relationer er forandrede, kærlighed og omsorg er stærkt på retur og kernefamilien nærmest opløst. Hele samfundet styres af den magtfulde Klanen.
I dette trøstesløse samfund bor Hanck Orn. Hans eneste søn, Toby, som han har opfostret alene og elsker højt, bliver myrdet af rænkesmedenes gud, den tidligere jætte, Loke, og
Hanck optændes af hævngerrighed og forsøger at finde ud af omstændighederne ved Tobys død, samt finde Loke og dræbe ham.
Klas Östergrens Orkanfesten er en del af Myteserien, som er et fælles projekt for mere end 35 forlag i forskellige lande. De har bedt nogle af deres fremmeste forfattere genfortælle en myte. Svenske Östergren har valgt det der ligger lige for, nemlig den nordiske mytologi.
Man skal dog halvvejs gennem romanen før der dukker guder op. Men så får man til gengæld også hele myten om Ægirs gilde, som er et gigantisk skænderi mellem de øvrige guder og Loke. Et skænderi hvor Loke sviner guderne til og fremviser deres dårlige sider, og i øvrigt ikke selv fremstår i et særligt gunstigt lys.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Klas Östergrens Orkanfesten. Jeg havde måske forventet mig noget andet, uden at gøre mig klart hvad det så var. Jo noget mere positivt, tror jeg, måske som i Frejas tårer af Søren Lyngbye, som er en humoristisk gendigtning af de gamle nordiske myter. I stedet fik jeg en alvorlig verden på randen af Ragnarok, hvor intet godt var tilbage, undtagen Hancks kærlighed til sønnen. Det er en roman om de store følelser kærlighed og hævn. Jeg er ikke så sikker på, at jeg synes denne gendigtning af den nordiske mytologi er rigtig vellykket.
Alligevel er det en roman, der giver stof til eftertanke. Hvis vi ikke begynder at passe bedre på hinanden og verden, er det så vores fremtid, vores Ragnarok, Östergren har beskrevet?
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremtidsroman med et strejf af nordiske guder.
Handlingen foregår i ”Byen Under Tag” i en fremtidsverden, en ret desillusioneret én af slagsen; på mange måder et samfund, der har gjort tilbageskridt i forhold til den verden, vi kender. Lov og ret er nærmest afskaffet; byen er i forfald; mange er fattige; og elektroniske hjælpemidler er eksotiske antikviteter; vejret er forandret og skifter mellem regntid og ekstrem tørke. Men også de menneskelige relationer er forandrede, kærlighed og omsorg er stærkt på retur og kernefamilien nærmest opløst. Hele samfundet styres af den magtfulde Klanen.
I dette trøstesløse samfund bor Hanck Orn. Hans eneste søn, Toby, som han har opfostret alene og elsker højt, bliver myrdet af rænkesmedenes gud, den tidligere jætte, Loke, og
Hanck optændes af hævngerrighed og forsøger at finde ud af omstændighederne ved Tobys død, samt finde Loke og dræbe ham.
Klas Östergrens Orkanfesten er en del af Myteserien, som er et fælles projekt for mere end 35 forlag i forskellige lande. De har bedt nogle af deres fremmeste forfattere genfortælle en myte. Svenske Östergren har valgt det der ligger lige for, nemlig den nordiske mytologi.
Man skal dog halvvejs gennem romanen før der dukker guder op. Men så får man til gengæld også hele myten om Ægirs gilde, som er et gigantisk skænderi mellem de øvrige guder og Loke. Et skænderi hvor Loke sviner guderne til og fremviser deres dårlige sider, og i øvrigt ikke selv fremstår i et særligt gunstigt lys.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Klas Östergrens Orkanfesten. Jeg havde måske forventet mig noget andet, uden at gøre mig klart hvad det så var. Jo noget mere positivt, tror jeg, måske som i Frejas tårer af Søren Lyngbye, som er en humoristisk gendigtning af de gamle nordiske myter. I stedet fik jeg en alvorlig verden på randen af Ragnarok, hvor intet godt var tilbage, undtagen Hancks kærlighed til sønnen. Det er en roman om de store følelser kærlighed og hævn. Jeg er ikke så sikker på, at jeg synes denne gendigtning af den nordiske mytologi er rigtig vellykket.
Alligevel er det en roman, der giver stof til eftertanke. Hvis vi ikke begynder at passe bedre på hinanden og verden, er det så vores fremtid, vores Ragnarok, Östergren har beskrevet?
Kommentarer