Anmeldelse
Toke tager med af Cato Thau-Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin historie om at gøre noget svært for at gøre en anden glad. Bogen er den del af Alineas serie Miniværk, der er specialiserede i at fortælle historier til indskolingen.
Toke og mormor står i regnen og venter på bussen, da de sammen skal ud at besøge Ellen. Imens samler mormor en flaske op og putter i sit net. De snakker om alle de ting, folk smider fra sig. Inde i bussen spørger Toke sin mormor, om de kan hente kaninen Snehvide, når de kommer hjem. Mormor siger, at hun ikke vil have den op i møblerne, da den efterlader små runde kugler i sofaen.
De står af bussen og for at komme ind i den bygning, hvor Ellen er, skal man ringe på. Derinde har Ellen det meget dårligt og siger, at nogen har hugget hendes cigaretter og hendes liv. Toke henter kopper i køkkenet, hvor han også overhører en samtale mellem to, der drikker kaffe. På vej tilbage ser han en fyr, der sidder i vindueskarmen på sit værelse og laver en form for skyggespil med sine hænder. Tilbage på Ellens værelse snakker de alle tre først stille og roligt sammen, men da mormor stiller spørgsmål ved noget, Ellen siger, beder hun dem gå, da hun ikke kan holde ud, at de er der længere. På vej hjem i bussen i regnen, siger mormor, at det var godt, Toke tog med, og at de godt kan hente Snehvide på hjemvejen.
En fin lille historie om Toke, der er på besøg et sted, hvor børn nok ikke kommer så ofte. Jeg tænker, at Ellen er Tokes mor, og at hun er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Måden Cato Thau-Jensen har bygget fortællingen op på er meget nænsom og efterlader en masse at tale om. Illustrator Tina Burholt har en enormt flot tegneseriestil med mangalignende mennesker, talebobler og billeder, der er skåret så de passer til situationen. Alt sammen i fine, sarte nuancer.
En god bog til indskolingen med en masse store ting at snakke om.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin historie om at gøre noget svært for at gøre en anden glad. Bogen er den del af Alineas serie Miniværk, der er specialiserede i at fortælle historier til indskolingen.
Toke og mormor står i regnen og venter på bussen, da de sammen skal ud at besøge Ellen. Imens samler mormor en flaske op og putter i sit net. De snakker om alle de ting, folk smider fra sig. Inde i bussen spørger Toke sin mormor, om de kan hente kaninen Snehvide, når de kommer hjem. Mormor siger, at hun ikke vil have den op i møblerne, da den efterlader små runde kugler i sofaen.
De står af bussen og for at komme ind i den bygning, hvor Ellen er, skal man ringe på. Derinde har Ellen det meget dårligt og siger, at nogen har hugget hendes cigaretter og hendes liv. Toke henter kopper i køkkenet, hvor han også overhører en samtale mellem to, der drikker kaffe. På vej tilbage ser han en fyr, der sidder i vindueskarmen på sit værelse og laver en form for skyggespil med sine hænder. Tilbage på Ellens værelse snakker de alle tre først stille og roligt sammen, men da mormor stiller spørgsmål ved noget, Ellen siger, beder hun dem gå, da hun ikke kan holde ud, at de er der længere. På vej hjem i bussen i regnen, siger mormor, at det var godt, Toke tog med, og at de godt kan hente Snehvide på hjemvejen.
En fin lille historie om Toke, der er på besøg et sted, hvor børn nok ikke kommer så ofte. Jeg tænker, at Ellen er Tokes mor, og at hun er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Måden Cato Thau-Jensen har bygget fortællingen op på er meget nænsom og efterlader en masse at tale om. Illustrator Tina Burholt har en enormt flot tegneseriestil med mangalignende mennesker, talebobler og billeder, der er skåret så de passer til situationen. Alt sammen i fine, sarte nuancer.
En god bog til indskolingen med en masse store ting at snakke om.
Kommentarer