Anmeldelse
Svømmeprøven af Emma Hamberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Varm, morsom og underholdende roman om hvad der kan ske, når man vover at se sig selv i øjnene.
”Måske en lille powernap inden teen? Det er jo kun et par timer siden, hun vågnede, men hvad gør det, hvis Maja sover dagen lang?”
I 2009 udkom Emma Hambergs første roman på dansk for voksne, ’Brunstkalenderen’. Også ’Svømmeprøven’ er en feel-good roman, som fortæller en historie om nogle ensomme og usikre mennesker, som via nogle ydre omstændigheder bliver klogere på sig selv.
Maja keder sig - og det burde hun ikke gøre. Hun bor sammen med sin noget ældre mand Pelle, som er en meget berømt billedkunstner. De bor på den underskønne lille ø Hjortholmen midt i Vänern med eget slot, orangeri, park og swimmingpool. Maja lærte Pelle at kende, da hun var elev hos ham, men hun er aldrig selv slået igennem som kunstner
Da hun var yngre var hun en god svømmer, og en dag får hun den ide, at hun vil starte sin egen svømmeskole, og der melder sig tre deltagere. Alle tre kommer – set udefra med ønsket om at lære at svømme – men det viser sig hurtigt, at de har vidt forskellige grunde til at komme. Der er Karin, som ser ud som om hun har succes i sit liv, men som er meget ensom; Jens som er en enspænder og som lever og ånder for sine stauder; og Alex som på trods af sin sikre fremtoning er en meget usikker ung mand.
Maja starter sit svømmekursus, men alt går ikke som planlagt. Alle bærer rundt på hemmeligheder og efterhånden som de trænger ned under overfladen, sker der mange dramatiske ting. Under en meget surrealistisk kostumefest kulminerer hele handlingen i et gigantisk uvejr – både i naturen og i personernes selvopfattelser.
Får de lært at svømme, så de kan bestå svømmeprøven?
Givet er , at alle har forandret sig efter de to uger, også Maja og Pelle.
Emma Hamberg skriver godt og psykologisk meget overbevisende, hendes personer er sympatiske og menneskelige og dermed genkendelige. Det kan godt være, at historien er lidt forudsigelig, men alligevel kom jeg til at holde af personerne, og hendes beskrivelse af naturen på Hjortholmen er bare vidunderlig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Varm, morsom og underholdende roman om hvad der kan ske, når man vover at se sig selv i øjnene.
”Måske en lille powernap inden teen? Det er jo kun et par timer siden, hun vågnede, men hvad gør det, hvis Maja sover dagen lang?”
I 2009 udkom Emma Hambergs første roman på dansk for voksne, ’Brunstkalenderen’. Også ’Svømmeprøven’ er en feel-good roman, som fortæller en historie om nogle ensomme og usikre mennesker, som via nogle ydre omstændigheder bliver klogere på sig selv.
Maja keder sig - og det burde hun ikke gøre. Hun bor sammen med sin noget ældre mand Pelle, som er en meget berømt billedkunstner. De bor på den underskønne lille ø Hjortholmen midt i Vänern med eget slot, orangeri, park og swimmingpool. Maja lærte Pelle at kende, da hun var elev hos ham, men hun er aldrig selv slået igennem som kunstner
Da hun var yngre var hun en god svømmer, og en dag får hun den ide, at hun vil starte sin egen svømmeskole, og der melder sig tre deltagere. Alle tre kommer – set udefra med ønsket om at lære at svømme – men det viser sig hurtigt, at de har vidt forskellige grunde til at komme. Der er Karin, som ser ud som om hun har succes i sit liv, men som er meget ensom; Jens som er en enspænder og som lever og ånder for sine stauder; og Alex som på trods af sin sikre fremtoning er en meget usikker ung mand.
Maja starter sit svømmekursus, men alt går ikke som planlagt. Alle bærer rundt på hemmeligheder og efterhånden som de trænger ned under overfladen, sker der mange dramatiske ting. Under en meget surrealistisk kostumefest kulminerer hele handlingen i et gigantisk uvejr – både i naturen og i personernes selvopfattelser.
Får de lært at svømme, så de kan bestå svømmeprøven?
Givet er , at alle har forandret sig efter de to uger, også Maja og Pelle.
Emma Hamberg skriver godt og psykologisk meget overbevisende, hendes personer er sympatiske og menneskelige og dermed genkendelige. Det kan godt være, at historien er lidt forudsigelig, men alligevel kom jeg til at holde af personerne, og hendes beskrivelse af naturen på Hjortholmen er bare vidunderlig.
Kommentarer