Spændende krimi fra det barske miljø i Kiruna-området, hvor en kærlighedsaffære for hundrede år siden trækker spor til nutiden.
Efter flere års pause kommer Åsa Larsson nu endelig med femte, selvstændige bind i serien om anklager Rebecka Martinsson i Kiruna. Handlingen er igen henlagt til det samiske Kiruna i det allernordligste Sverige, et område som er meget afhængig af sin minedrift.
Rebecka har for år tilbage forladt Stockholm og kæresten Måns for at slå sig ned i Kiruna. Da hendes nabo, Sol-Britt Uusitalo, myrdes med en høtyv, tages hun af efterforskningen - officielt pga. inhabilitet men reelt fordi en opblæst, mandlig kollega har brug for en personlig succes.
Rebecka kan naturligvis ikke holde sig fra efterforskningen, og hun begynder at grave i Sol-Britts historie. Det viser sig, at flere af familiens medlemmer gennem tiderne er omkommet ved voldsomme ulykker, og at den eneste overlevende er Sol-Britts syv-årige barnebarn, Marcus. Rebecka tror ikke på tilfældigheder, og da en sekretær på et tidspunkt siger, at man altid skal gå efter pengene, får hun noget at tænke over.
Sideløbende fortælles historien om lærerinden, Elina Pettersson, der ankommer til Kiruna i 1914 og indleder et stormende kærlighedsforhold til egnens store erhvervsmand, Hjalmar Lundbohm.
Det er efterhånden mere reglen end udtagelsen, at der i krimier kører to sideløbende handlinger i fortid og nutid. Åsa Larsson forstår dog som få at kæde handlingerne sammen, så det ikke virker konstrueret. Hun formår at skildre et samfund, hvor man lader naturen og årstiderne spille en afgørende rolle, men hun skildrer også et samfund med snærende normer, hvor man taler svensk men slår over i finsk, hvis man skal sige noget uforskammet. Man er meget langt væk fra Stockholm: ”Der er enten for mørkt eller for lyst, vandet er altid for koldt, og der er for mange myg”, som Måns udtrykker det.
Åsa Larsson kan holde spændingen kørende fra første til sidste side, uden at den private beretning kommer til at fylde for meget. Hun fortæller en både troværdig og gribende historie om skæbne og skyld. Personerne omkring Rebecka står levende, og især skildringen af den sympatiske, vansirede hundefører Krister, der tager sig af Marcus, og som er lidt forelsket i Rebecka, kommer til at stå skarpt. Selv femikrimi-kritikeren Leif GW Persson må overgive sig og har endelig fundet sin krimidronning!
Kommentarer