Anmeldelse
Blodskyld af Åsa Larsson
- Log ind for at skrive kommentarer
Midsommer i Kiruna, midnatssol og dansende elverpiger. Men noget gærer, og en præst findes myrdet i sin kirke. Sagen trækker ud, og Rebecka Martinsson involveres meget mod sin vilje.
Det er midsommer i Kiruna. Mindre end to år efter mordet på frimenighedspræsten Viktor Strandgaard ("Solstorm", 2003) findes endnu en præst bestialsk myrdet i sin kirke. Offeret denne gang er Mildred Nilsson, en kvindelig sognepræst, der har forstået at skabe røre i menigheden: Ikke alle billiger kvindelige præster, hun beskytter voldsramte kvinder og har oprettet kvindenetværket Magdalena, hun opretter en fond til beskyttelse af en ulv og kræver kønskvotering i jagtklubben, der jager på kirkens jord. Noget af en mundfuld for det nordsvenske samfund, hvor mandens ret til at slå sin kone og gå på jagt er mere end hellig.
Opklaringen skrider kun langsomt frem, og da Rebecka Martinsson flere måneder senere vender tilbage til sin fødeby for at løse en juridisk opgave, har man stadig ikke fundet gerningsmanden. Det er første gang, hun er hjemme efter de dramatiske begivenheder i "Solstorm", og hun har det meget svært. Hun drages af naturen og menneskene og slår sig ned i en lille hytte uden for alfarvej, hvor hun søger at finde ro med sig selv. Kun ufrivilligt involveres hun i dramaet.
"Blodskyld" er lige så spændende og velskrevet som forgængeren, handlingsreferatet kunne dog forlede én til at tro, at Åsa Larsson blot koger suppe på samme pølsepind. Det er ikke tilfældet. Nordsveriges kirkelige samfund betragtes her fra en anden vinkel, og der sættes fokus på de små lukkede samfund, magten og de magtesløse, centrum og periferi. Rebecka Martinsson spiller en mere tilbagetrukket rolle, og bipersonerne udvikles og får mere karakter. F.eks. kunne man sagtens se Anna-Maria Mella som hovedperson i en kommende roman.
Naturen spiller desuden en større rolle, det er på en måde en mere rolig bog, selv om den ender dramatisk nok. Naturtemaet understreges af en indskudt historie, der i en række spredte kapitler følger hunulven Gule Bens liv og status, først i ulveflokken og siden som udstødt. En kærlig og varm historie, der måske kan læses som en parallel til bogens hovedhandling.
Oversat af Ellen Boen. Modtryk, 2004. 382 sider. Kr. 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Midsommer i Kiruna, midnatssol og dansende elverpiger. Men noget gærer, og en præst findes myrdet i sin kirke. Sagen trækker ud, og Rebecka Martinsson involveres meget mod sin vilje.
Det er midsommer i Kiruna. Mindre end to år efter mordet på frimenighedspræsten Viktor Strandgaard ("Solstorm", 2003) findes endnu en præst bestialsk myrdet i sin kirke. Offeret denne gang er Mildred Nilsson, en kvindelig sognepræst, der har forstået at skabe røre i menigheden: Ikke alle billiger kvindelige præster, hun beskytter voldsramte kvinder og har oprettet kvindenetværket Magdalena, hun opretter en fond til beskyttelse af en ulv og kræver kønskvotering i jagtklubben, der jager på kirkens jord. Noget af en mundfuld for det nordsvenske samfund, hvor mandens ret til at slå sin kone og gå på jagt er mere end hellig.
Opklaringen skrider kun langsomt frem, og da Rebecka Martinsson flere måneder senere vender tilbage til sin fødeby for at løse en juridisk opgave, har man stadig ikke fundet gerningsmanden. Det er første gang, hun er hjemme efter de dramatiske begivenheder i "Solstorm", og hun har det meget svært. Hun drages af naturen og menneskene og slår sig ned i en lille hytte uden for alfarvej, hvor hun søger at finde ro med sig selv. Kun ufrivilligt involveres hun i dramaet.
"Blodskyld" er lige så spændende og velskrevet som forgængeren, handlingsreferatet kunne dog forlede én til at tro, at Åsa Larsson blot koger suppe på samme pølsepind. Det er ikke tilfældet. Nordsveriges kirkelige samfund betragtes her fra en anden vinkel, og der sættes fokus på de små lukkede samfund, magten og de magtesløse, centrum og periferi. Rebecka Martinsson spiller en mere tilbagetrukket rolle, og bipersonerne udvikles og får mere karakter. F.eks. kunne man sagtens se Anna-Maria Mella som hovedperson i en kommende roman.
Naturen spiller desuden en større rolle, det er på en måde en mere rolig bog, selv om den ender dramatisk nok. Naturtemaet understreges af en indskudt historie, der i en række spredte kapitler følger hunulven Gule Bens liv og status, først i ulveflokken og siden som udstødt. En kærlig og varm historie, der måske kan læses som en parallel til bogens hovedhandling.
Oversat af Ellen Boen. Modtryk, 2004. 382 sider. Kr. 299,-
Kommentarer