Anmeldelse
Sølvmasken af Holly Black og Cassandra Clare
- Log ind for at skrive kommentarer
Ondskaben viser for alvor ansigt i fjerde bind af denne fantastiske serie, hvor uoverensstemmelserne mellem de gode og de onde tager til.
Callum bliver befriet fra fængslet Panopticon af Jasper, Tamara, hendes søster, en ild-elemental og Anastasia, som bliver ved med at tro på, at Call er Constantin Madden, hendes afdøde søn. Det går dog hurtig op for Call, at han bare er landet i et andet fængsel, styret af den onde mester Joseph. Hele formålet med befrielsen er, at få Call til at vække Aaron fra de døde, så resten af magikerverdenen kan se, at Joseph og hans tilhængere ikke kun er onde. Men kan Call overhovedet vække en død til live og hvad vil der ske med Tamara, Jasper og ham selv, hvis han ikke kan?
’Magisterium’ er ikke længere en serie for de yngste fantasylæsere. Callum og hans klassekammerater er blevet 15 år, og det mærkes på handlingen, der indimellem er både voldsom og skræmmende. Det vrimler med kaosramte, og kampen mellem de gode og de onde bliver til virkelighed med vold og død til følge. Spændingen intensiveres fra start til slut, og der er mange uforudsigelige tvists hele tiden. Lige når man regner med, at man er forberedt på næste træk, drejer historien 180 grader, og man er igen på bar bund.
Sproget er flydende og lettilgængeligt, og bogen er desværre alt for hurtig læst. Den er i øvrigt noget kort i forhold til de forrige i serien, handlingen kunne godt have fortsat noget endnu, især da sidste bind først udgives i 2019.
’Magisterium’ er en af de fantasyserier, der minder mest om Harry Potter bøgerne, som jeg elsker højere end nogen andre bøger. Selv om det selvfølgelig ikke er det samme, er opbygningen meget lignende. Skolen ligger skjult for ikke-magikere, der er tre venner, to drenge og en pige, og så følger spændingsniveauet børnenes alder. Alligevel er det ikke et forsøg på at efterligne Harry Potter serien. Den læseværdige serie kan anbefales til læsere af klassisk fantasy, de første fra 10 år og denne fra 12 år og opefter.

Kommentarer