Anmeldelse
Skytsengel af Michael Katz Krefeld
- Log ind for at skrive kommentarer
Sjette bind i serien om privatdetektiven Thomas Ravnsholdt byder igen på både spænding, humor og Christianshavner-idyl. Dansk krimi, når det er allerbedst.
Michael Katz Krefeld er efterhånden blevet en garvet spændingsforfatter med ti udgivelser bag sig, og udover fine anmeldelser har han modtaget utallige priser for sine romaner. Sidste år startede han en ny mere dyster serie med politikvinden Cecilie Mars som hovedperson, men nu er han vendt tilbage til sin serie om Ravn, og netop denne serie har i den grad vundet krimilæsernes hjerter.
Den stædige og sympatiske hovedpersonen Ravn med den traumatiske fortid føjer sig på smukkeste vis ind i rækken af populære og menneskelige helte fra den skandinaviske krimiscene lige fra norske Varg Veum (Staalesen) til svenske Wallander (Mankell) , men med Ravn-bøgerne tilføjes yderligere en særlig dansk tone med humor og 'Huset på Christianshavn'.
Ravn har været på en flere måneders lang sejltur med sin husbåd, men da han vender tilbage til Christianshavn, er alt forandret i den ellers fredelige bydel. En ukendt gerningsmand har skudt løs på folk fra Frelserkirkens tag, og blandt de sårede er også Ravns gode ven, værtshusejeren Johnson. Ravn starter sin egen efterforskning, men gerningsmanden har overhovedet ikke efterladt sig nogle spor, og snart slår han til endnu en gang – denne gang i Kødbyen.
Gennem advokaten Miriam henledes Ravns opmærksomhed på en forsvunden krigsveteran, som angiveligt skulle have fremsat trusler om at tage hævn over det system, der har svigtet ham efter hjemsendelsen fra Afghanistan. Problemet er bare, at veteranen har været forsvundet i seks år, og at man formoder, han har taget livet af sig.
Krefeld har gjort det igen.Historien og plottet er umiddelbart spændende, og ved skiftevis at lade den ukendte gerningsmand komme til orde sideløbende med Ravns efterforskning, kommer der yderligere fart og tempo i handlingen. Samtidig lykkes det endnu engang Krefeld at tilføje den ellers tilsyneladende oplagte historie nogle totalt uventede drejninger.
Udover farten og spændingen byder bogen også på et herligt gensyn med de gammelkendte bipersoner: Bartenderen og eksbokseren Johnson, Journalisten Eduardo og hans gravide kone Belinda og antikvitetshandleren Victoria.
Serien om Ravn er planlagt til at være på hele ti bind, så der er meget mere at glæde sig til.

Kommentarer