Anmeldelse
Skygge af Karin Alvtegen
- Log ind for at skrive kommentarer
Selv en estimeret Nobelpristager i litteratur har familiehemmeligheder men de gemmer sig godt i hans skygge. Uovertruffen Alvtegen – igen!
Gerda Persson er død i sin lejlighed i en alder af 92 år. Marianne Folkesson bliver som bobestyrer sat til at spore eventuelle efterladte. Det bliver starten på en medrivende thriller: I den afdødes fryser gemmer sig en meget kendt litterær forfatters værker. Gerda Persson har været husholderske hos den legendariske Nobelpristager i litteratur, Axel Ragnerfeldt, og har efterladt sig spor, som bringer familieskeletterne ud af skabene!
En dreng efterlades af sin mor, kun forsynet med en seddel: "Tag vare på dette barn. Undskyld". Denne dreng er nu blevet en voksen mand uden at kende til sine forældre. I Gerda Perssons papirer finder Marianne Folkesson et brev som er adresseret til ham. Gerda Persson kender til hans fortid.
Axel Ragnerfeldt passes på et plejehjem, mens hans søn værner om faderens omdømme og økonomi, hvilket gør ham i stand til at udføre de mest uhyrlige ting.
Bogens stringente komposition fastholder læseren kapitel efter kapitel: du må kende sandheden om den fine Nobelprismodtager og hans familie. Jo mere sandhederne i al deres gru oprulles, jo mere stiger spændingen. Glem alt om Marklund og Larsson. Alvtegens psykologiske portrætter er foruroligende bekendtskaber i al deres ondskab og gru. Og alligevel er deres handlinger menneskelige.
Oversat af Mone Hvass. Tiderne Skifter, 2007. 319 sider.

Kommentarer