Skomagerbakken af Louis Jensen

"Skomagerbakken" er "ikke til at blive rigtig klog på, men til at blive oprigtigt forundret over". Sådan lød Politikens anmeldelse af "Skomagerbakken" og denne anbefaler er enig!

Handlingen i "Skomagerbakken" er lige ud af landevejen - om jeg så må sige. En navnløs ung mand og dennes gåture op og ned af Skomagerbakken med den pensionerede arkitekt, G.

Den unge mand er lige dumpet til optagelsesprøven på Journalisthøjskolen i Århus og er flyttet ud i en lille landsby for enden af Skomagerbakken. Han er også blevet forladt af kæresten og hans far ligger for døden. Så man kan godt sige, at den unge mand nu slikker sine sår i den lille, søvnige landsby.

G engagerer den unge mand til dagligt at spadsere en tur på Skomagerbakken, for den generøse sum af 5000 kr. pr. måned. Udover spadsereturen skal den unge mand skrive om deres fælles oplevelser i den lille sorte bog. Det er altså et gensidigt forhold; G får selskab på Skomagerbakken og den unge mand kommer i gang med at skrive igen, samt får en pæn sum penge.

Spadsereturene er som at gå ind i et drømmeland, der bringer minder frem om svunden kærlighed og om gamle spøgelser.

Landsbyen, der danner ramme for Louis Jensens fortælling byder på en sjov, farverig pallet af matte eksistenser. Det lyder som en selvmodsigelse af rang, men det passer. En af de sjove personligheder er Særlingen. Særlingen har skotøjsæsker fyldt med andres familiefotografier. Han kan fortælle fantastiske historier om disse fremmede mennesker… Personerne hedder og oplever dog noget nyt hver gang. Folkene bag DR2’s "Fantastiske Fortællinger" må være grønne af misundelse.

"Skomagerbakken" er fyldt med gamle historier og lunefulde skrøner. Især er historien om, hvordan Skomagerbakken fik sit navn morsom:

"Skomager Thomas Böhme gik op på bakken for at tale med Gud. Men da Gud ikke svarer, ønsker Böhme at Fanden vil give ham et tegn. Og med ét griber Fanden fat i Böhmes ben og hiver ham nedad. Lige så pludseligt kommer en engel ned fra himlen og griber fat i Böhmes arme".

Böhmes fysiske reaktion på dette "tovtrækkeri" vil jeg ikke afsløre – læs romanen selv.