Elefanterne holdt hver gang med Tarzan

83 små sansemættede tekststykker skrevet lige ud ad landevejen til barndommens forjættede drengeland.

Vi har alle været der, dengang i barndommens land. Louis Jensen har på imponerende vis skuet tilbage og sat ord på en drengeverden, som først og fremmest opstår i magiske tidsløse sanseøjeblikke og derved genskabt barndommens mytologi. Uendelig tid, åbne sanser og fantasi, så har vi opskriften på et drengesinds totale nærvær. Og nærværende og opslugt bliver man under læsningen af Louis Jensens fremragende tekststykker, som i den grad åbner for den verden, da far var dreng. De mange sansninger gør verden meget levende, og tingene får sjæl ligesom i eventyrerne.

Lugtesansen er den dominerende sans, og en af teksterne hedder ”Den lugt” og lyder sådan her: ”DER LUGTED ALTID af rådden tang på havnen. Det var en god lugt. Også fjordens vand lugtede, mere luftigt, mere salt. Sandet lugtede, og græsset lugtede, og når drengene gik ud langs fjorden, lugtede det af døde dyr, og de krabber, de fangede, lugtede, og de døde måger lugtede, før de blev helt hårde og flade. Træet der skyllede i land, lugtede også af salt og af træ, og stenene der lå i strandkanten, lugtede. Den mærkeligste lugt kom, når drengene bestemte steder gravede ned i det våde strandsand. Lige under overfladen var et anderledes lag af blåt sand. Det var vådt, og det lugtede sødt og råddent. Drengene kunne godt lide den lugt. Det var godt at tage det blå sand op i hånden”.

Louis Jensen er vokset op i Limfjordsbyen Nibe og har formået at gøre sine sansemættede hverdagserindringer til stærk litteratur, der samtidigt er fælleserindringer for i hvert fald mænd, måske det giver lidt ekstra, at jeg selv er vokset op ved Limfjorden. Selvfølgelig er der en pointe i, at kun få drenge er navngivet og byen ligeså, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at finde et kort over Nibe på internettet og se, hvor de forskellige navngivne gader ligger og derved følge med i, hvor tingene sker.