Skadestuen af Susanne Staun

Ondskab, kynisme, mishandling, udnyttelse, korruption, bestikkelse og trøstesløshed er nogle af de ord, der kan sættes på Susanne Stauns fremragende og knugende roman om prostitution og trafficking.

Og man kan forsætte med modbydelig, pervers, hensynsløs og voldeligt om et såkaldt civiliseret samfund, hvor der er plads til hvid slavehandel med kvinder. Det er universet i Susanne Stauns niende roman, der foregår i en lille grænseby i Tjekkiet (men som lige så godt kunne have foregået mange andre steder).

Katarina er lærer og i tyverne, og hun har indtil for nylig haft mand og barn i Usbekistan. Men så døde hendes mand i politiets varetægt, og jobmæssigt lukkede alle døre sig for hende. For at forsørge sin lille datter og sin gamle mor tager Katarina et job som engelsklærer på den usbekiske ambassade i Prag. Det gode jobtilbud viser sig at være et dække for handel med kvinder til prostitution, og her begynder Katarinas mareridt som sexslave.

De næste to år bliver hun holdt som fange i et bordel i en kælder. Hun opholder sig officielt ikke i landet, hun har ikke noget pas, ingen penge og ingen briller. Hun har kun udsigt til at betjene 15 mere eller mindre uhumske mænd om dagen. Hun kommer bogstaveligt talt aldrig uden for en dør, og hun aner intet om sin datters skæbne. Katarina synker ned i en dyb depression, og indvilger i at lade sig aflive mod betaling i en snuff film.

Der er alligevel en gnist tilbage i Katarina, og i en desperat flugt lykkes det hende at slippe væk fra fangevogteren i sidste øjeblik, blot for at komme i kløerne på en anden mand. Nu ernærer hun sig ved telefonsex og bliver installeret i en afdød luders ulækre lejlighed. Ved et tilfælde kommer hun til penge - rigtig mange penge - og ved at overtage sine fangevogteres anløbne moral, ser det ud til, at hun kan forlade Tjekkiet og tilmed tage en grusom hævn.

"Skadestuen" er rystende læsning, og der lægges ikke fingre i mellem i beskrivelsen af perversionerne og fornedrelsen. Undervejs bliver man som læser desillusioneret og indigneret, og kun Susanne Stauns velskrevne tørre distance gør, at man alligevel holder ud. Mod slutningen udvikler bogen sig så til en hæsblæsende thriller, hvor læseren til gengæld ikke kan slippe den nervepirrende handling - vil Katarina mon klare den?

En rædselsfuld god roman om et grimt rædselsfuldt emne.

Gyldendal, 2005. 229 sider. Kr 199,-