Før jeg dør af Susanne Staun

Fanny Fiske iført hijab og klar til endnu en mordefterforskning. Fanny drøner afsted for at redde endnu en prostitueret, før det er for sent.

Fanny Fiske er på farten igen. Hun er netop opereret i ansigtet og bærer derfor hijab. Den viser sig senere at være en udmærket forklædning Selvom hun nærmest er ukendelig, går hun i gang med at opklare nogle mystiske mord. Hun får telefonopkald fra en unavngivet person, som fortæller hende, hvor hun kan finde det seneste mordoffer. Fanny arbejder sammen med politiet om at opklare mordene, men ledes hele tiden tilbage til sin fortid som ansat ved retsmedicinsk.

Veninderne PJ og Selander forsøger at hjælpe med at knække gåden, hvilket medfører at alt bliver temmelig kaotisk. De ser mordene fra hver sit perspektiv og har derfor hver deres tilgang til løsningen. De tager dog sammen af sted for at opsøge en mistænkt, og derfra kører det derudaf.

”Før jeg dør” er den fjerde roman om Fanny Fiske. Som altid går det lynhurtigt. Der er mange personer og hændelser, som betyder at det er svært at danne sig et overblik over hvad der foregår. Romanen foregår samtidig mange forskellig steder, og indimellem får man et vue til bage til fortiden. Fiske er en sjov personlighed som ikke er bange for noget, og at hun ikke tænker sig om, er med til at gøre romanen vældig underholdende.

Fanny Fiske er adfærdspsykolog, og måske netop på trods af det, har hun en meget speciel adfærd. Hun er romanens jeg-fortæller og man får fin indsigt i, hvordan hun arbejder, beskrivelserne af især veniderne er ret underholdende.

Romanen er meget anderledes end de krimier jeg ellers har læst. Den lægger en distance til dem, fordi den har en snert af ironi og sarkasme, hvor man ellers plejer at være mere seriøs. F.eks. omkring nekrofili, hvor hun går lige til sagen. Befriende at se at en krimi også kan skrues sammen på den måde.