Mine piger

Træd ikke Fanny Fiske over tæerne - for så træder hun i karakter. Rablende politisk ukorrekt krimi.

Ved dette mit første møde med Fanny Fiske blev jeg hurtigt glad for ikke at kunne tælle hende blandt mine venner. For mage til øretæveindbydende bitch skal man lede længe efter. Hun falder i svime over designer-dit og designer-dat, aldrig før er jeg stødt på så mange mærkevarer i en krimi. Almindelige regler gælder ikke for hende. Og er der noget hun hader mere end stangtøj og billig parfume, er det vegetarer. Hun æder helst svin, jo federe jo bedre. Hun bærer peberspray og stunkæp som en fast del af sin beklædning. Kort sagt: Hun er ikke politisk korrekt.

Fanny er doktor i adfærdspsykologi med speciale i serieforbrydere og tvangspensioneret fra det Europæiske Institut for Kriminologi på grund af akkumuleret overtid. Da vi møder hende er hun patient på et privathospital i London efter at være angrebet på Tottenham Court Road Station af Lundin; hun var upåklædt, havde glemt sin peberspray. Hendes største problem er ikke om hun mangler væsentlige legemsdele, men om hendes elsker har set hende uden makeup.

Mens hun var indlagt, er der på hendes PDA indløbet 23 nødråb fra hendes veninde, Nina, i Danmark. Hun føler sig truet, og det er der god grund til, for hun er en ualmindeligt perfid klummeskriver, og da Fanny ankommer til gården i Nordsjælland, flankeret af ’sine piger’, engelske P.J., offentlig anklager, og svenske Selander, lesbisk retsmediciner, finder de Nina myrdet.

Det er mørkt, det er koldt, Hawaleschka-kjoler og kalveskindsstøvler fra Roger Vivier er langt fra hensigtsmæssig beklædning om vinteren i danske landdistrikter, og da "politiet har nedlagt sig selv" (=politireformen), beslutter de at tage affære.

Som alt andet Fanny & Co foretager sig, er opklaringen uortodoks. Og som bogen skred frem, opdagede jeg at sådan en veninde ikke er den ringeste at have. Der er forskel på bitch og bitch.

Handlingen går over stok og sten, sproget gnistrer, og Susanne Staun fortæller veloplagt om de absurde situationer Fanny og hendes piger ender i - eller bringer sig selv i. Faktisk er det en fordel at tælle Fanny Fiske blandt sine veninder, at have hende som fjende kan være dødsensfarligt.

Gyldendal, 2008. 285 sider.