Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård

Den rå – og virkelige – historie om at være gidsel hos Islamisk Stat i 398 dage giver os et blik ind i håbet, overlevelsen, torturen og forhandlingerne for at få Daniel Rye frigivet.

Daniel Rye ville noget med hans fotografi, så han rejste til Syrien for at fortælle om hverdagen for det syriske folk midt i en krig. Men bare to dage efter at have krydset grænsen til det nordlige Syrien er Daniel taget til fange. Hvad derefter følger, kan selv de mest autentiske action dramaer ikke følge med til.

Puk Damsgårds hensigt med hendes bøger er at fortælle om den virkelighed, personerne i bøgerne oplever; at der er et liv og måske et håb i en sådan hverdag. Dette synes jeg også, hun opnår i ‘Ser du månen, Daniel’. Nøgternt og sobert fortæller hun om de 13 måneder, Daniel var gidsel. Hun giver os hele billedet, for der er også en familie, som pludselig savner og frygter for en søn, som måske ikke kommer hjem igen. Der er fællesskabet med de andre gidsler.

Og så der er kidnapperne, som viser sig at være fra Islamisk Stat. I stedet for at gøre kidnapperne til statister, vælger Puk Damsgård at fortælle om terrororganisationen; om dens opståen og hovedpersoner; om de vesterlændinge, der vælger at være IS-krigere, og om den betydning Islamisk Stat har for udviklingen i krigen i Syrien.

Daniel Rye var fanget sammen med 23 andre vestlige gidsler. Daniel får meget tætte forhold til nogle få af disse gidsler, heriblandt den amerikanske journalist James Foley. Sammenholdet med de andre gidsler er et lys i mørket. De hjælper og støtter hinanden. Ud af alle disse gidsler var Daniel Rye det sidste, der blev løsladt, inden fangevogterne begyndte at dræbe de resterende gidsler; alle var amerikanere og briter, hvis regering ikke tillader løsesummer fra pårørende.

Ligesom i Jeppe Nybroes bog ‘Kidnappet’ får man en idé om, hvad det vil sige at være gidsel. Det er grufuldt – du ved aldrig, hvad kidnapperne finder på næste gang. Og så er der torturen og ydmygelserne, som har mange forskellige former – du ved aldrig, hvad der sker næste gang, fangevogterne kommer. Du ved aldrig, om du får nok at spise, drikke eller må komme på toilettet. Daniels beretning viser tydeligt, at man som gidsel gør hvad som helst for at overleve, men også at man dermed som menneske mister sin frihed og værdighed.

Puk Damsgård er en fremragende formidler af den barske virkelighed uden at forfalde til at misbruge patos. ’Ser du månen, Daniel’ er vigtig og vedrørende læsning.

Originally published by DinnaM, Litteratursiden.