Den sorte kat i Mosul

En levende, journalistisk reportage fra et af verdens brændpunkter. Puk Damsgårds styrke ligger i de mange rammende øjebliksbilleder, der bringer os tæt ind på livet af befolkningen.

Puk Damsgård er DRs mellemøstkorrespondent, og hun har skrevet flere bøger, bl.a. bestsellerne ’Hvor solen græder’ og ’Ser du månen, Daniel?’. Hendes force er at sætte ansigt på krigen. Hun skriver godt og registrerer nøgternt, men med empati, hvad krigen gør ved befolkningen, ved soldaterne, deres familier, kærester og venner. Hun zoomer jævnligt ind på de øjeblikke af nogenlunde almindelig hverdag, der trods alt findes midt i krigens kaos. Den sorte kat fra bogens titel er et symbol på den hverdag, som en familie bliver tvunget til at flygte fra. Det er den kat og de glimt af almindeligt liv, som forfatteren eftersøger.

Millionbyen Mosul var i en periode helt behersket af Islamisk Stat. Forfatteren tilbringer nogle måneder sammen med de irakiske specialstyrker, der stort set har trængt IS ud af byen. Med fare for liv og lemmer rykker de frem i gaderne, hvor terrorceller stadig kan skjule sig. Puk Damsgård følger soldaternes liv på nærmeste hold. Hun oplever dem i ensomme stunder, når de græder i hemmelighed, eller når de stædigt prøver at fastholde en normalitet og hygger sig med kortspil eller kælelammet Loofy, der dog ender med at blive ædt. Hun besøger deres familier og får et indtryk af, hvordan civilbefolkningen lever. Hun heroiserer ikke soldaterne. De fremtræder som helt almindelige unge mænd, der gør et nødvendigt stykke arbejde, og som ikke er immune over for krigens forråelse. De håber mod alle odds på en bedre fremtid, selv om fjendebilledet er diffust. Islamisk Stat er ikke en entydig størrelse. Der gemmer sig lignende terrorceller rundt omkring i landet, og religiøs fundamentalisme er en barsk realitet.

Blandt de mange skæbner, vi præsenteres for, er der enkelte, der gør et uudsletteligt indtryk, som den lille pige i den fine lilla bluse. Hun kommer hver dag stolt slæbende med brød til soldaterne og bliver naturligvis alles kæledægge, men hun bliver dræbt af en bombe. Her viser forfatteren, hvordan hun med få ord kan gøre en episode så levende, at den kryber helt ind under huden på læseren.

Puk Damsgård er en glimrende iagttager af krigen, dens aktører og konsekvenser. I et efterskrift konstaterer hun, at selv om offensiven i Mosul formelt er slut, er fremtiden usikker i et land med svage samfundsinstitutioner, truet af anarki, terrorisme og korruption. Alligevel fornemmer man et svagt lys i mørket, fordi håbet om en bedre fremtid trods alt lever. Puk Damsgårds ærinde er dog ikke at analysere den politiske situation i landet. Hendes styrke ligger i de mange rammende øjebliksbilleder, der bringer os tæt ind på livet af menneskene, hvor man tydeligt mærker hendes kærlighed til landet og dets befolkning.