Rejsen til Ribe af Peter Seeberg

Kan man ved obduktion af et lig finde spor af skam i den afdødes hjerte - kan man i øjnene se en lille skare af uforglemmelige mennesker - og kan disse spor af levet liv måles og vejes? I 'Rejsen til Ribe' får du ikke svarene på disse eksistentielle spørgsmål. Til gengæld får du en helt uforglemmelig læseoplevelse!

Kan man ved obduktion af et lig finde spor af skam i den afdødes hjerte? Kan man i hjernen finde antydningen af en ballistisk bane, der stammer fra frygten for at blive skudt ned på klods hold? En indsnøring af halsen fra frygten for at blive henrettet ved hængning? Kan man i øjnene se en lille skare af uforglemmelige mennesker? Og indtræder døden da først, når de ikke længere kan ses? Og kan disse spor af levet liv måles og vejes?

Dette er nogle af de tanker en læge gør sig, da han beslutter at donere sin krop til videnskaben i den første fuldstændig forunderlige fortælling "Den anatomiske tegning". Det er umiskendeligt Seeberg; en lille fortælling, der på ca. en side opsummerer dramaet i et helt liv. Som stiller spørgsmålstegn ved, hvad lægevidenskaben er for en størrelse. Som formår at ryste læseren i sin grundvold og samtidig kalde et smil frem ved tanken om de svimlende perspektiver, lægevidenskaben ville have, hvis den formåede at læse disse spor af levet liv i kolde kroppe.

Peter Seeberg har et sjældent blik for det, som alle andre synes at overse; de stille eksistenser, de blinde vinkler. Og han vender gerne op og ned på vores opfattelse af verden. Anatomi for eksempel, handler for Seeberg ikke det fjerneste om de indre organers placering i forhold til hinanden, men om alt det, videnskaben ikke kan måle og veje. I en anden novelle "Opad og nedad" er hovedpersonen noget så anonymt som et reklamebud. Personen uden ansigt, som fylder vores postkasser med overflødigt papir, bliver kød og blod. Titelnovellen "Rejsen til Ribe" handler om det uønskede plejebarn, der nok forvises fra plejefamilien, men til gengæld får den ultimative frihed. Det forviste plejebarn er for Seeberg ikke en ynkværdig skabning, men et handlekraftigt og stærkt individ.

At 'Rejsen til Ribe' kaldes for novellesamling, siger netop meget om vores behov for at sætte alting i bås. Men "Rejsen til Ribe" er ikke blot noveller, som vi kender dem i traditionel forstand. Det er også fabler, digtlignende tekster og småbitte præcist sansede og skildrede prosastykker. ”Rejsen til Ribe” vokser vildt og stritter i mange retninger og bør ikke lukkes inde i små snævre båse, der ikke yder dens utrolige mangfoldighed retfærdighed.

Så glem alt om noveller eller ikke noveller og lad dig blot gribe og forføre af Peter Seebergs fantastiske sprog og knivskarpe iagttagelser. Du vil aldrig glemme det.