Anmeldelse
Rejsen af Aaron Becker
- Log ind for at skrive kommentarer
Aaron Becker har tegnet en dør til vores egen indre skattekiste og skabt en bog, som alle mennesker i verden bør stifte bekendtskab med. En bog som får os til at tro på menneskeheden igen.
Vores hovedperson er en pige, og hun keder sig. Hendes mor snakker I telefon og laver mad, faren sidder foran sin computer og hendes ældre søster har travlt med sin telefon. Derfor keder hun sig helt vildt. Selv katten ligger blot på hendes gulv og sover. Men da den vågner, afslører en rød farveblyant sig, som har været gemt under kattens sovende krop. Pigen ved med det samme hvad der skal ske. Hun skynder sig at tegne en dør på væggen, som hun smutter igennem.
På den anden side står hun i den smukkeste grønne skov med lysende lanterner i de høje træer og en smuk bred å, der løber gennem alt det grønne. Hun tegner en lille båd, så hun kan udforske den nye verden. Båden fører hende ind i en by, fyldt med venlige mennesker, der vinker til hende, når hun driver forbi. Da åen stopper, tegner hun en stor rød luftballon, som hun flyver videre i, op og ud i den smukke nye verden.
Langt oppe ser hun et kæmpe flyvende skib, som ombord i et bur har fanget en helt fantastisk lilla fugl med en lang smuk hale. Den sidder ensom i sit runde bur. Pigen springer ombord på skibet, griber buret og befrier fuglen, men bliver selv fanget og taber samtidig sin blyant. På næste billede hænger pigen i et bur under skibet, men hendes ven fuglen kommer hende til undsætning med den magiske blyant i næbbet. Hun tegner fluks et flyvende tæppe, og de to venner suser afsted. Men eventyret slutter ikke her. Pigen opdager at måske er hendes egen kedelige verden slet ikke så kedelig alligevel. Måske findes der flere som hende, som hun kan dele sin eventyrlyst med.
'Rejsen' er en fantastisk start på en trilogi. Den magiske blyant præsenterer hovedpersonen for en ny verden og nye spændende bekendtskaber. En anden magisk blyant møder vi i billedbogen om Malalas magiske blyant.
I billedbogen ’Rejsen’ møder vi genkendelige elementer fra både eventyrets verden og fra genren steampunk, flyvende tæpper, magiske passager og kæmpestore flyvende skibe.
Typisk er billedbøger en afstemt sammensætning af tekst og billeder. Ordløse billedbøger som 'Rejsen' er en lidt større udfordring. Her skal den voksne og barnet danne fortællingen, så man sammen skaber en fælles oplevelse.Ordløse billedbøger er geniale! De er internationale og inkluderende og kræver ingen sprogkundskaber, så uanset alder og nationalitet kan alle være med til at skabe en fælles historie.
Læs 'Rejsen' sammen med dit barn, din mand eller dine forældre!

Kommentarer