Ravnens rede af Leif Davidsen

En gotisk gyser og en let mellembog fra forfatterens hånd. En lille juleleg, der måske kan bruges som mandelgave.

Forfatteren har uden tvivl hygget sig rigtig meget med at skrive denne lille gyser, der er helt uden hans sædvanlige store, politiske indsigt. Jeg har med fornøjelse læst Davidsens andre romaner og blev noget skuffet her, hvor jeg nærmest kommer til at tænke på en James Bond-film eller 'Rebecca' af Daphne du Maurier, uden at bogen på nogen måde lever op til denne. Kulissen fejler ellers ikke noget med et uhyggeligt slot, beliggende på en lille klippeø ud for Bretagnes smukke, men også dystre kyst, og 53-årige Suzanne, fraskilt, arbejdsløs journalist, der takker ja til en millionkontrakt med rigmanden og ungdomskæresten Erling Skjold. Hun skal skrive hans biografi og bo på slottet i skriveperioden.

Rigmanden Erling Skjold er døende af kræft, og han ønsker at få nedskrevet et eftermæle. Suzanne var hans kæreste for mange år siden. Skønt han forlod hende, beslutter hun at tage mod hans tilbud, da hun trænger til forandring og en indtægt. Hun står nu i gæld til halsen og helt uden familie. Noget forbavset bliver hun, da hun efterhånden møder de forskellige mere eller mindre uhyggelige ansatte, og skrækslagen bliver hun, da hun kontaktes af en heldigvis charmerende fransk politimand, der forsker i Skjolds mange forretninger, og en dyster historie rulles op for læseren og Suzanne. Men journalisten i hende sporer en spændende historie, hvis indhold jeg ikke vil røbe her.

Undervejs i historien blev jeg irriteret på de mange synspunkter på fx internet, Google, sociale medier mm og en lang udredning om den danske jul. Alt dette virker påklistret og mere som forfatterens synspunkter end Suzannes. Det virker heller ikke rigtig troværdigt, at der er så mange dejlige, franske måltider, god rødvin, østers og en forelskelse iblandet det skrækkeligste gys, man kan tænke sig. 'Ravnens rede' er dog ok underholdning til en regnvejrsjul eller på en togtur.