Anmeldelse
Priapus : en forførerhistorie af Mathilde Walter Clark
- Log ind for at skrive kommentarer
Priapus! En mand så menneskelig og styret af sin egen lyst, at det gør ondt! Fængende og velskrevet roman om en mand, som ikke kan sige nej til sine indre dæmoner, før det er for sent.
Gul er løgnens farve og farven på Priapus’ garnhue. En hue som han bærer som en tro følgesvend gennem hele romanen. At lyve er også hans tro følgesvend, men en følgesvend som han ønsker at gøre op med for at blive den mand, som hans kone elsker og ser. Desværre for Priapus har han sin krop og sit sind at kæmpe imod, og alle de kvinder som per automatik kaster sig for hans fødder. For Priapus er en forfører! En forfører med samvittighedskvaler, som fører en ulig kamp imod sig selv i håbet om forandring til det bedre - at kunne være tro mod sin elskede Faye.
Men ét er drøm, noget andet er virkelighed, og hvordan får man disse to ting til at mødes, når man som Priapus har for vane at fortie og lyve for at få sine (seksuelle) behov dækket og samtidig har et stort ønske om og en angst for at stå frem, som den han er, overfor sin kone i håbet om betingelsesløs kærlighed?! Priapus forsøger på bedste maner, og så godt han kan, hvilket ifølge ham selv kræver, at han holder kvinderne i sit liv i en evig balance mellem ydmygelse og attrå.
Uanset hvad man måtte mene om romanens hovedperson Priapus, så har Mathilde Walter Clark skrevet en fængende og interessant historie, fordi den vækker mange følelser, og fordi den gennem en forførers splittede tankegang beskæftiger sig med, hvor meget man kan lyve for sig selv uden at miste sig selv, og hvor meget kærligheden i et forhold kan og bør tåle.
En roman som er skrevet i tredje person og kan sættes i relation til Don Juan, Casanova og den græsk mytologiske historie om Priapus.
- Log ind for at skrive kommentarer
Priapus! En mand så menneskelig og styret af sin egen lyst, at det gør ondt! Fængende og velskrevet roman om en mand, som ikke kan sige nej til sine indre dæmoner, før det er for sent.
Gul er løgnens farve og farven på Priapus’ garnhue. En hue som han bærer som en tro følgesvend gennem hele romanen. At lyve er også hans tro følgesvend, men en følgesvend som han ønsker at gøre op med for at blive den mand, som hans kone elsker og ser. Desværre for Priapus har han sin krop og sit sind at kæmpe imod, og alle de kvinder som per automatik kaster sig for hans fødder. For Priapus er en forfører! En forfører med samvittighedskvaler, som fører en ulig kamp imod sig selv i håbet om forandring til det bedre - at kunne være tro mod sin elskede Faye.
Men ét er drøm, noget andet er virkelighed, og hvordan får man disse to ting til at mødes, når man som Priapus har for vane at fortie og lyve for at få sine (seksuelle) behov dækket og samtidig har et stort ønske om og en angst for at stå frem, som den han er, overfor sin kone i håbet om betingelsesløs kærlighed?! Priapus forsøger på bedste maner, og så godt han kan, hvilket ifølge ham selv kræver, at han holder kvinderne i sit liv i en evig balance mellem ydmygelse og attrå.
Uanset hvad man måtte mene om romanens hovedperson Priapus, så har Mathilde Walter Clark skrevet en fængende og interessant historie, fordi den vækker mange følelser, og fordi den gennem en forførers splittede tankegang beskæftiger sig med, hvor meget man kan lyve for sig selv uden at miste sig selv, og hvor meget kærligheden i et forhold kan og bør tåle.
En roman som er skrevet i tredje person og kan sættes i relation til Don Juan, Casanova og den græsk mytologiske historie om Priapus.
Kommentarer