Anmeldelse
Perfekt af Cecelia Ahern
- Log ind for at skrive kommentarer
I sidste bind af Aherns samfundskritiske ungdomsserie spidser kampen mod det perfekte samfund til og kræver nye ofre. Serien er et must-read for enhver teenager og voksen.
Celestine North er brændemærket som Flosset og på flugt fra organisationen Lavet. På sin krop bærer hun det afgørende bevis på dommer Crevans uhyrligheder, og kan dermed ødelægge Lavets dømmende magt over samfundet. Mens Crevan prøver at slette sine spor, genoptager han jagten på Celestine, som bliver presset til det yderste og må finde på nye måder kæmpe i mod. Andre ser deres egen chance for at opnå nye positioner i det skrantende samfund, og prøver at udnytte hendes svagheder til egen fordel. Celestine er mere end nogensinde før i tvivl om, hvem hun kan stole på.
Bogen tager handlingen op, hvor første bind sluttede. I ’Perfekt’ binder Ahern sløjfer på de sidste knuder for at få handlingen til at gå op i en højere enhed. Bogen her er derfor mere kompleks i sin opbygning, for Celestine må træffe en række vanskelige beslutninger, der kræver nøje moralske afvejninger. Det lykkes forfatteren at holde tungen lige i munden, og serien ender ud i en tilfredsstillende slutning, der giver mening og forløsning. Derfor er det heller ikke en af de letteste serier at gå til, for den lægger ikke kun op til underholdning, men tager kritisk stilling til, hvor grelt det kan gå, når samfundet vender det blinde øje til og lader uretfærdighed tage over. Ahern leverer et opråb om at gribe ind mod fordomme og undertrykkelse, og serien er et must-read for enhver teenager eller voksen, i samme liga som ’The hate u give’ af Angie Thomas

Kommentarer