Anmeldelse
Når den blå hane galer af Synnøve Søe
- Log ind for at skrive kommentarer
Efter 12 års tavshed er Synnøve Søe tilbage på den litterære scene med en velskrevet, trist og menneskeklog bog.
Stella har forladt Danmark og den 1. verden og er rejst til den 3. verden. Hun har slået sig ned på en lille ø midt i Det indiske Ocean ud for Kenyas kyst. Her har hun lejet et hus, hyret en "housegirl", og så vil hun skrive en bog.
Stella har forladt den 1. verden, sin familie og sin fortid, fordi hun ikke kan holde ud at være der længere. Hun føler sig svigtet, forladt og forkert, og hun vil gerne finde et alternativ til den vestlige måde at leve på.
På øen Lamu lærer Stella forskellige mennesker at kende; sin "housegirl" Zanini, en ældre, engelsk læge, en ung, rig italiener og andre af øens beboere. Udaftil fungerer Stella fint. Med stor empati og menneskekærlighed involverer hun sig i de mennesker, der omgiver hende; danner venskaber, hjælper, giver gaver.
Stella får også skrevet nogle historier om Klara. I disse historier kommer hendes egentlige sindstilstand til udtryk, og det er barsk læsning. Hun føler sig uelsket og uelskelig, og hun føler ikke, hun hører hjemme, hverken i den 1. eller den 3. verden.
På øen spankulerer en blå hane rundt med sine høns i en lang række efter sig. Legenden på øen siger, at når den blå hane galer, sker der skæbnesvangre ting. Den blå hane går også ind og ud af Stellas hus, og en dag galer den…
På forlagsmaterialet står der, at "Når den blå hane galer" er baseret på et længere ophold, forfatteren har gjort i Kenya. Så kommer man jo til at tænke på, om Stella er Synnøve, og om historien er autentisk. Og det er den jo nok i en eller anden grad, selvom romanen er skrevet i 3. person.
Stella siger et sted i romanen til Zanini, at hovedpersonen i alle de historier, hun skriver, er Stella selv. Hun kan ikke skrive om andre. Og det kan godt være, at Stella er Synnøve, og at Synnøve ikke selv synes, hun kan skrive om andre. Men det kan hun! Hun skriver med indlevelse, kærlighed og klogskab om bipersonerne i denne roman. En rigtig god roman, som jeg varmt kan anbefale!
P.S. Nej, søde Synnøve Søe, vi læsere vil ikke kun have sex, svineri og plastic!
Lindhardt og Ringhof, 2006. 213 sider. Kr 199,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Efter 12 års tavshed er Synnøve Søe tilbage på den litterære scene med en velskrevet, trist og menneskeklog bog.
Stella har forladt Danmark og den 1. verden og er rejst til den 3. verden. Hun har slået sig ned på en lille ø midt i Det indiske Ocean ud for Kenyas kyst. Her har hun lejet et hus, hyret en "housegirl", og så vil hun skrive en bog.
Stella har forladt den 1. verden, sin familie og sin fortid, fordi hun ikke kan holde ud at være der længere. Hun føler sig svigtet, forladt og forkert, og hun vil gerne finde et alternativ til den vestlige måde at leve på.
På øen Lamu lærer Stella forskellige mennesker at kende; sin "housegirl" Zanini, en ældre, engelsk læge, en ung, rig italiener og andre af øens beboere. Udaftil fungerer Stella fint. Med stor empati og menneskekærlighed involverer hun sig i de mennesker, der omgiver hende; danner venskaber, hjælper, giver gaver.
Stella får også skrevet nogle historier om Klara. I disse historier kommer hendes egentlige sindstilstand til udtryk, og det er barsk læsning. Hun føler sig uelsket og uelskelig, og hun føler ikke, hun hører hjemme, hverken i den 1. eller den 3. verden.
På øen spankulerer en blå hane rundt med sine høns i en lang række efter sig. Legenden på øen siger, at når den blå hane galer, sker der skæbnesvangre ting. Den blå hane går også ind og ud af Stellas hus, og en dag galer den…
På forlagsmaterialet står der, at "Når den blå hane galer" er baseret på et længere ophold, forfatteren har gjort i Kenya. Så kommer man jo til at tænke på, om Stella er Synnøve, og om historien er autentisk. Og det er den jo nok i en eller anden grad, selvom romanen er skrevet i 3. person.
Stella siger et sted i romanen til Zanini, at hovedpersonen i alle de historier, hun skriver, er Stella selv. Hun kan ikke skrive om andre. Og det kan godt være, at Stella er Synnøve, og at Synnøve ikke selv synes, hun kan skrive om andre. Men det kan hun! Hun skriver med indlevelse, kærlighed og klogskab om bipersonerne i denne roman. En rigtig god roman, som jeg varmt kan anbefale!
P.S. Nej, søde Synnøve Søe, vi læsere vil ikke kun have sex, svineri og plastic!
Lindhardt og Ringhof, 2006. 213 sider. Kr 199,-
Kommentarer