Anmeldelse
Skrifte af Synnøve Søe
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvbiografisk opgør med 1968-generationens egoistiske forældre og en kærlighedsløs barndom
’Skrifte’ handler om en kvinde, der siden sin barndom har søgt kærlighed, tryghed, en familie – et sted at høre til.
Bogen består af en række små historier eller erindringsglimt, der bevæger sig rundt i tid og sted. Nogle foregår midt i 1970´erne, hvor hovedpersonen bliver sendt på efterskole hos Tvind. Der er nemlig ikke rigtigt plads til hende, fordi hendes forældre er blevet skilt og begge har stiftet ny familie. Andre historier foregår i hovedpersonens ungdom rundt omkring i verden - i New York, i Dublin, i Kenya. Endelig finder nogle af historierne sted i nutiden på en ø i Danmark.
Nu nærmer vores kvindelige hovedperson sig 50, hun er mor til en søn, som hun elsker overalt på jorden, men livet er stadig svært at leve.
Synnøve Søe har skrevet endnu et opgør med sine forældre og med 1968-generationens egoistiske voksne, og det gør ondt langt ind i hjertet. Forfatteren viser os sin store sorg og sin sårbarhed, og det gør dybt indtryk på mig som læser. At være i vejen, ikke at være ønsket er noget af det værste et barn kan opleve. Det efterlader et hul i et menneske, som kan være uendeligt svært at fylde med noget positivt og konstruktivt. I denne bog lader hovedpersonen sig bruge af kyniske mediefolk som talkshow værtinde, hun bliver berømt, men hverken lykkelig eller mindre ensom.
Synnøve Søe har i forskellige interviews i forbindelse med udgivelsen af denne roman udtalt, at dette er det sidste opgør med fortiden og barndommen. For 20 år siden indledte hun sin forfatterkarriere med romanen ’Fars’, der var et voldsomt opgør med faren, højskoleforstander Poul Erik Søe. I ’Skrifte’ fortæller hun om farens død, som ingen i den nærmeste familie inddrog hende i. Hun nåede aldrig at blive forsonet med sin far eller blot at sige farvel. Noget er uigenkaldeligt forbi, og jeg kan godt forstå, hvis det har udløst endnu en krise i et skrøbeligt sind.
”Jeg vil bare gerne fortælle sandheden. Min sandhed.” Det gør forfatteren i denne bog. Familien er vred, måske forståeligt, men er der ingen, der kan holde lidt om Synnøve Søe?!
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvbiografisk opgør med 1968-generationens egoistiske forældre og en kærlighedsløs barndom
’Skrifte’ handler om en kvinde, der siden sin barndom har søgt kærlighed, tryghed, en familie – et sted at høre til.
Bogen består af en række små historier eller erindringsglimt, der bevæger sig rundt i tid og sted. Nogle foregår midt i 1970´erne, hvor hovedpersonen bliver sendt på efterskole hos Tvind. Der er nemlig ikke rigtigt plads til hende, fordi hendes forældre er blevet skilt og begge har stiftet ny familie. Andre historier foregår i hovedpersonens ungdom rundt omkring i verden - i New York, i Dublin, i Kenya. Endelig finder nogle af historierne sted i nutiden på en ø i Danmark.
Nu nærmer vores kvindelige hovedperson sig 50, hun er mor til en søn, som hun elsker overalt på jorden, men livet er stadig svært at leve.
Synnøve Søe har skrevet endnu et opgør med sine forældre og med 1968-generationens egoistiske voksne, og det gør ondt langt ind i hjertet. Forfatteren viser os sin store sorg og sin sårbarhed, og det gør dybt indtryk på mig som læser. At være i vejen, ikke at være ønsket er noget af det værste et barn kan opleve. Det efterlader et hul i et menneske, som kan være uendeligt svært at fylde med noget positivt og konstruktivt. I denne bog lader hovedpersonen sig bruge af kyniske mediefolk som talkshow værtinde, hun bliver berømt, men hverken lykkelig eller mindre ensom.
Synnøve Søe har i forskellige interviews i forbindelse med udgivelsen af denne roman udtalt, at dette er det sidste opgør med fortiden og barndommen. For 20 år siden indledte hun sin forfatterkarriere med romanen ’Fars’, der var et voldsomt opgør med faren, højskoleforstander Poul Erik Søe. I ’Skrifte’ fortæller hun om farens død, som ingen i den nærmeste familie inddrog hende i. Hun nåede aldrig at blive forsonet med sin far eller blot at sige farvel. Noget er uigenkaldeligt forbi, og jeg kan godt forstå, hvis det har udløst endnu en krise i et skrøbeligt sind.
”Jeg vil bare gerne fortælle sandheden. Min sandhed.” Det gør forfatteren i denne bog. Familien er vred, måske forståeligt, men er der ingen, der kan holde lidt om Synnøve Søe?!
Kommentarer