Anmeldelse
Mysteriernes Allé af John Irving
- Log ind for at skrive kommentarer
En barok og rørende historie om et særegent liv og en usædvanlig dreng fra en losseplads i Mexico. Forrygende, forvirrende og fantastisk!
Da vi møder Juan Diego på lossepladsen ved den mexicanske by Oaxaca er han 14 år og bor med sin søster Lupe hos lossepladsens formand. Måske er hans deres far. Deres mor er udover at være rengøringskone hos nogle nonner også prostitueret på deltid. Juan har lært sig selv at læse både på engelsk og spansk ved hjælp af alle de bøger, han har kunnet finde på lossepladsen. Lupe har en talefejl, og ingen andre end Juan kan forstå hende. Og det er måske meget godt, for hun kan læse andre menneskers tanker og måske forudse deres liv og skæbner. Og hun siger det hele meget højt. Så er det op til Juan at oversætte, og han skønner af og til, at det er påkrævet med lidt censur.
På lossepladsen og på det nærliggende børnehjem, der er drevet af nonnerne, møder vi et overdådigt udvalg af personligheder, inklusiv alle lossepladshundene. Der dør jævnligt nogle af hundene, og de bliver brændt på lossepladsbålene. Og det gør man af respekt. Da børnenes mor falder ned af en stige og slår sig ihjel, mens hun støver en Maria-statue af, forlanger de liget udleveret. Hun bliver også brændt på lossepladsen, sammen med en død hippie og en elsket hund, og derefter går Lupe rundt med asken i en kaffedåse. Er de forvirret? Det bliver bedre endnu!
Vi hører om Juan og Lupes barndom parallelt med en beretning fra den midaldrende Juans liv, hvor han er på en slags pilgrimstur til Fillipinerne. I mellemtiden er han blevet et kendt forfatter. Den førnævnte hippie var så ked af aldrig at have kendt sin far endsige besøgt hans grav på Fillipinerne, at han fik Juan til at love at gøre det, når han blev voksen. Han glemte bare at få navnet. Men nu er han af sted, og fordi der er uorden i hans hjertemedicin, mister han forbindelsen til virkeligheden og drømmer - mest om barndommen. Han har også et viagra-lager med i bagagen og møder undervejs to kvinder, mor og datter, der tager ham under behandling. Men er de mon helt virkelige?
Jeg er helt klar over, at dette lyder rodet, men det er en forrygende, forvirret og fantastisk historie. Der er rigtig mange ord, rigtig mange figurer, rigtig mange sære hændelser. Er du til en stor roman, sådan en man i dagevis går ind i, så er den her! Personligt blev jeg mindet om mit ungdomsliv med fantasy-genren, hvor alt det sære forekom mig helt indlysende. Også en lille smule som at læse Murakami.
Oprindeligt skrevet af Beth Høst, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
En barok og rørende historie om et særegent liv og en usædvanlig dreng fra en losseplads i Mexico. Forrygende, forvirrende og fantastisk!
Da vi møder Juan Diego på lossepladsen ved den mexicanske by Oaxaca er han 14 år og bor med sin søster Lupe hos lossepladsens formand. Måske er hans deres far. Deres mor er udover at være rengøringskone hos nogle nonner også prostitueret på deltid. Juan har lært sig selv at læse både på engelsk og spansk ved hjælp af alle de bøger, han har kunnet finde på lossepladsen. Lupe har en talefejl, og ingen andre end Juan kan forstå hende. Og det er måske meget godt, for hun kan læse andre menneskers tanker og måske forudse deres liv og skæbner. Og hun siger det hele meget højt. Så er det op til Juan at oversætte, og han skønner af og til, at det er påkrævet med lidt censur.
På lossepladsen og på det nærliggende børnehjem, der er drevet af nonnerne, møder vi et overdådigt udvalg af personligheder, inklusiv alle lossepladshundene. Der dør jævnligt nogle af hundene, og de bliver brændt på lossepladsbålene. Og det gør man af respekt. Da børnenes mor falder ned af en stige og slår sig ihjel, mens hun støver en Maria-statue af, forlanger de liget udleveret. Hun bliver også brændt på lossepladsen, sammen med en død hippie og en elsket hund, og derefter går Lupe rundt med asken i en kaffedåse. Er de forvirret? Det bliver bedre endnu!
Vi hører om Juan og Lupes barndom parallelt med en beretning fra den midaldrende Juans liv, hvor han er på en slags pilgrimstur til Fillipinerne. I mellemtiden er han blevet et kendt forfatter. Den førnævnte hippie var så ked af aldrig at have kendt sin far endsige besøgt hans grav på Fillipinerne, at han fik Juan til at love at gøre det, når han blev voksen. Han glemte bare at få navnet. Men nu er han af sted, og fordi der er uorden i hans hjertemedicin, mister han forbindelsen til virkeligheden og drømmer - mest om barndommen. Han har også et viagra-lager med i bagagen og møder undervejs to kvinder, mor og datter, der tager ham under behandling. Men er de mon helt virkelige?
Jeg er helt klar over, at dette lyder rodet, men det er en forrygende, forvirret og fantastisk historie. Der er rigtig mange ord, rigtig mange figurer, rigtig mange sære hændelser. Er du til en stor roman, sådan en man i dagevis går ind i, så er den her! Personligt blev jeg mindet om mit ungdomsliv med fantasy-genren, hvor alt det sære forekom mig helt indlysende. Også en lille smule som at læse Murakami.
Oprindeligt skrevet af Beth Høst, Litteratursiden.
Kommentarer