I én person af John Irving

Irving hylder forskelligheden med en fantastisk, varm og rå roman om seksualitet og begær - og om at blive sig selv som mand.

At elske John Irving er også at leve med frygten for en skuffelse. Selvom han aldrig for alvor har svigtet i sit efterhånden enorme forfatterskab, så stråler han – selvfølgelig - nogle gange stærkere end andre. Jeg er glad for at kunne sige, at han med denne roman - igen - er fuldstændig funklende.

”I én person” er fortællingen om William Abbot. Han får som 13 årig et crush på den høje og ranke bibliotekar med de fantastiske bryster, miss Frost, da hans stedfar tager ham med på hen på det lokale bibliotek. Billy har aldrig kendt sin rigtige far. Forældrenes ægteskab var kort og sluttede, da Billys mor så faren kysse en anden.

Bekendtskabet med miss Frost antænder Billys fantasi, så han i samme øjeblik véd, at han brændende ønsker sig at dyrke sex med hende og blive forfatter. Så er der sat af til en klassisk Irving med vanvittige og bizarre hændelser, tragisk død og utæmmelige drifter.

Gennem 50 år skildres Billys liv og tilværelse, venskaberne og udviklingen fra den spirende seksualitet til den fuldt udsprungne erkendelse af at være biseksuel. Samtidig får vi et indblik i fem årtiers amerikansk seksualmoral. Den store AIDS-epidemi i 80erne sætter sit brutale præg på Billys liv: At have eller ikke have AIDS fylder alles tanker og samtaler, mens døden høster venner og elskere.

”I én person” har meget tilfælles med både ”Verden ifølge Garp” og ”En bøn for Owen Meany”: Fra de ’seksuelt suspekte’ hovedpersoner - her i en aktiv version - og den meget brogede og stærkt underholdende familie til bogens helt store styrke: den varme accept af det aparte og skæve, som sammen med det sprudlende sprog jo er essensen af en ægte Irving.

Da Billy Abbot har udgivet sin tredje roman, siger hans stedfar: ”De samme gamle temaer, men bedre beskrevet – den indtrængende opfordring til tolerance bliver aldrig trættende, Bill” (s. 365).

Det er lige præcis sådan jeg har det med ”I én person”.

Af Anne Oldau Krull