Mys og lørke

Finurlig og legesyg digtsamling skaber sin egen fine logik og overraskende forbindelser i sproget.

Birgitte Krogsbøll kan se logikken i det ulogiske. Hun ser mønstre og sammenhænge, hvor ingen andre har opdaget dem. I lydene og meningen. Hun fortæller os om haren og den lille måge, der har fluffet dun, underpels og pandelygter. Og at regnormene har en fabrik dernede i jorden og kortslutter ting, hvis der bliver for stille.

Man skal selv finde den sammenhæng, som man så desperat eftersøger. Både sofabord, firspand og rotte har fire ben, mens rav, ler, jute og gærdesmutte må være kendetegnet ved at være brune, tasmansk djævel, skarnbasse og november er sorte. Hun bytter rundt på bogstaver, endelser og begyndelser, så alt bliver til noget andet, og efterhånden begynder hendes fine logik at digte. Malehejse, bøjhede og stagflænger følges af ord der er i familie: snegl, hus, snegl og ord der er skrevet, så de danner en form af noget. Gode ting at gøre kunne være synge sang, kysse barn, tænde lys, og en cyklus bor så smukt i rimet: sod, vand, grene, bunket, støv, alene.

Birgitte Krogsbøll har tidligere skrevet til både voksne og børn, og det er vanskeligt at sætte hende i bås. Hun skriver med en stor forståelse for sprog, lyde og verden og en lyst til at anfægte den traditionelle måde, vi læser og forstår på med vrøvleord, åbne tankegange og modet til at vise, at det hele ikke er glemt i voksenhjernen.