Anmeldelse
Mindet af Vibeke Grønfeldt
- Log ind for at skrive kommentarer
Sitrende, vidunderlig barndomsskildring af sjælden skønhed og styrke fra landet i begyndelsen af 1900-tallet.
Vibeke Grønfeldts lysende sansemættede sprog indgår i lykkelig symbiose med indholdet, og sindet fyldes henholdsvis af solskin, angst og gru.
Hovedpersonen Agate vokser op i trygge rammer på moderens slægtsgård med kernefamilie, morfar på aftægt og tjenestefolk og forældrenes nærmeste familie i umiddelbar nærhed. I det hele taget kender alle hinanden på godt og ondt i det lille minisamfund.
På den dygtigt drevne gård måles alle på, hvor dygtige og arbejdsomme de er, og Agate er meget tidligt klar over sit eget værd. Som det uforfærdede arbejdsjern hun er, indgår hun som et nødvendigt tandhjul i gårdens mange gøremål, og hun har kun foragt tilovers for dem, der ikke som hun smøger ærmerne op og tager fat.
Agate er tilsyneladende stærk og sikker, fuld af temperament og stædighed, og tager sine klø som en mand, når hun laver spilopper i skolen. Gennem hendes kvikke sanser – øjne, ører og ikke mindst næse - oplever vi verden ned i mindste detalje. Gårdens myldrende travlhed danner udgangspunkt for hendes skarpsindige iagttagelser af det lille landbosamfunds konflikter, sorger og glæder.
Men på en gård kan man ikke undgå at blive konfronteret med døden, og netop her er den ellers så seje Agates bløde punkt. Hun er vidne til tilværelsens barskeste sider, såsom en skolekammerats død, gårdbrand og druknedød, og døden fylder hende med panisk angst. Dagens kontinuerlige arbejde skaber sammenhæng og holder ubehageligt stærke følelser på afstand, men om natten kan hun ikke holde de angstfyldte tanker stangen.
Hvad ville der ske, hvis Agate ikke længere var omgivet af trygheden i det lille minisamfund og ikke længere var en del af gårdens identitetsskabende, meningsfyldte arbejdsfællesskab? Netop Agates sårbarhed viser hen mod Vibeke Grønfeldts øvrige forfatterskab, hvor hun som regel har utilpassede, rodløse eksistenser som hovedpersoner. Det gennemgående tema i forfatterskabet er, at vi moderne mennesker p.g.a. samfundsudviklingen har mistet sliddets og arbejdsfællesskabets nødvendighed og mening og derfor er pisket til at tage udfordringen op og genopfinde vores egen mening med livet.
"Mindet" er et oplagt sted at starte på Vibeke Grønfeldts forfatterskab, fordi man her både får forfatterens egen og mange af hendes hovedpersoners kulturbaggrund. Det er åbenlyst, at Vibeke Grønfeldt selv er opvokset på en slægtsgård. Bogens sjældne autenticitet får det til at risle saligt ned ad ryggen og får de inderste strenge til at vibrere.
Samleren, 2005. 364 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Sitrende, vidunderlig barndomsskildring af sjælden skønhed og styrke fra landet i begyndelsen af 1900-tallet.
Vibeke Grønfeldts lysende sansemættede sprog indgår i lykkelig symbiose med indholdet, og sindet fyldes henholdsvis af solskin, angst og gru.
Hovedpersonen Agate vokser op i trygge rammer på moderens slægtsgård med kernefamilie, morfar på aftægt og tjenestefolk og forældrenes nærmeste familie i umiddelbar nærhed. I det hele taget kender alle hinanden på godt og ondt i det lille minisamfund.
På den dygtigt drevne gård måles alle på, hvor dygtige og arbejdsomme de er, og Agate er meget tidligt klar over sit eget værd. Som det uforfærdede arbejdsjern hun er, indgår hun som et nødvendigt tandhjul i gårdens mange gøremål, og hun har kun foragt tilovers for dem, der ikke som hun smøger ærmerne op og tager fat.
Agate er tilsyneladende stærk og sikker, fuld af temperament og stædighed, og tager sine klø som en mand, når hun laver spilopper i skolen. Gennem hendes kvikke sanser – øjne, ører og ikke mindst næse - oplever vi verden ned i mindste detalje. Gårdens myldrende travlhed danner udgangspunkt for hendes skarpsindige iagttagelser af det lille landbosamfunds konflikter, sorger og glæder.
Men på en gård kan man ikke undgå at blive konfronteret med døden, og netop her er den ellers så seje Agates bløde punkt. Hun er vidne til tilværelsens barskeste sider, såsom en skolekammerats død, gårdbrand og druknedød, og døden fylder hende med panisk angst. Dagens kontinuerlige arbejde skaber sammenhæng og holder ubehageligt stærke følelser på afstand, men om natten kan hun ikke holde de angstfyldte tanker stangen.
Hvad ville der ske, hvis Agate ikke længere var omgivet af trygheden i det lille minisamfund og ikke længere var en del af gårdens identitetsskabende, meningsfyldte arbejdsfællesskab? Netop Agates sårbarhed viser hen mod Vibeke Grønfeldts øvrige forfatterskab, hvor hun som regel har utilpassede, rodløse eksistenser som hovedpersoner. Det gennemgående tema i forfatterskabet er, at vi moderne mennesker p.g.a. samfundsudviklingen har mistet sliddets og arbejdsfællesskabets nødvendighed og mening og derfor er pisket til at tage udfordringen op og genopfinde vores egen mening med livet.
"Mindet" er et oplagt sted at starte på Vibeke Grønfeldts forfatterskab, fordi man her både får forfatterens egen og mange af hendes hovedpersoners kulturbaggrund. Det er åbenlyst, at Vibeke Grønfeldt selv er opvokset på en slægtsgård. Bogens sjældne autenticitet får det til at risle saligt ned ad ryggen og får de inderste strenge til at vibrere.
Samleren, 2005. 364 sider. Kr 299,-
Kommentarer