Indretningen af Vibeke Grønfeldt

Agate lever videre i Grønfeldts uimodståelige univers, lever helt og fuldt.

Tidsmæssigt er vi i denne tredje del af historien om Agate nået til Danmark i 1940’erne. Agate lever fortsat med sin mand og sin eneste datter, Marita, et virksomt liv på landet. De er en fasttømret familie midt i et hav af slægtninge fra det omgivende samfund.

Agate er 'fortælleren', og vi er derfor inde bag Agates øjne og inde i Agates tanker. Vi er med hende, når hun står med malerpenslen, når hun cykler, når hun malker. Som den sanselige kvinde hun er, rummer hun hele verden omkring sig.

I backflashes får vi sætninger, stemninger fra en svunden tid, hvor hendes far og bedstefar levede. Hendes verden er her og nu, men ligeså den opvækst hun har haft, og som hun ønsker, at datteren skal have. Ægtemanden er hendes faste støtte, men man fornemmer ingen erotik mellem dem, kun tryghed.

Krigen spiller en mindre rolle i livet på landet. Selv om den er synlig, påvirker den ikke deres daglige gøremål synderligt. Ivrigt følger de med i krigens gang via Pressens Radioavis. Afgørende begivenheder er i stedet indkøbet af en malkemaskine til hendes slægtsgård.

Indretningen af livet er nu en gang sådan, at man skal indrette sig derefter, synes Agates livsopfattelse at være.

Den ekspressionistiske stil kan sammenlignes med Herman Bang: Stemningen kommer via det talte ord og det underforståede.Der skal læses langsomt og intenst, men så er man i Agates verden. Aldeles hengivent og medrivende skrevet.

Jeg fornemmer - og håber - at Agate har mere at gennemleve i 1950’ernes Danmark?