Min mosters migræne af Hanne-Vibeke Holst

"Min mosters migræne" tvinger mig ud af den halvlunkne og lyssky tilværelse som Hanne-Vibeke-fan, jeg må gøre det samme som forfatteren - bekende: Yes! - det er en god bog.

Bogen handler om forfatteren selv (ja, denne gang uden det fiktive omsvøb), og om mændene og ikke mindst kvinderne i hendes liv. Hanne-Vibeke Holst har begået et stykke bekendelseslitteratur med et stærkt journalistisk præg, hvor "vidnesbyrd" fra familiens kvinder er indsamlet og delvist præsenteret som interviews.
Men det er især Hanne-Vibekes egen fortælling der fylder - fra livet som "fars pige" i Løkken og kampen som nyudklækket journalist for at blive accepteret som "one of the boys", i Moskva medfølgende "diplomathustru" og nybagt mor sluttende med bruddet og skilsmissen fra hendes første mand. Modigt, medrivende og til tider udkrængende fortalt.
Kvinde, tag ansvar for dit eget liv, og lad være med at ofre din integritet på ægteskabets alter, synes at være budskabet, og bogen er da også et skarpt indlæg i den nyligt genopblussede ligestillingsdebat.
Også i denne bog - måske mere præcist end nogensinde - rammer Hanne-Vibeke Holst tidens kvindeidentitet og -problematik med mavekrympende præcision. Især lillesøsteren Henrys fortælling gjorde dybt indtryk på mig. Kønskampen har ikke sat mange - eller rettere ingen spor sat visse steder i det fordomsfyldte Nordjylland.
Læs den og få din mand til det - især hvis han er Nordenfjors.

Gyldendal, 1999. 327 sider.

BogWeb - 1. februar 2000