Knud, den Store

Fantastisk læseoplevelse. Hanne-Vibeke Holsts fortælling om sin egen far, forfatteren Knud Holst, er både medrivende, levende og rørende.

I 1936 fødes en dreng i et indremissionsk hjem i Vendsyssel. Knuds forældre er fattige, nøjsomme og hårdtarbejdende mennesker, og allerede tidligt bliver den anderledes dreng klar over, at han vil noget mere. Han er dygtig til at tegne, og allerede i grundskolen bliver han en læsehest, der sluger alt, hvad han kan komme i nærheden af. I realskolen og senere i gymnasiet begynder han også så småt at skrive, og især gymnasietiden er med til at forme ham som den forfatter og digter, han drømmer om at blive. Han vil være berømt og tjene mange penge, og da han flytter til Løkken, begynder drømmen at gå i opfyldelse.

Samtidig møder han også kvinden i sit liv, Kirsten (kaldet Bu), og de får tre døtre. I 1960’erne slår Knud Holst sit navn fast som en af de mest lovende digtere og novelleforfattere, og parret bliver et af datidens kendte par. Knud, som hele sit liv har kæmpet mod depression, sortsyn og higen efter anerkendelse, går dog i stå med skriveriet. Hans store romanprojekt bliver aldrig til noget, og langsomt begynder ægteskabet med Bu at knirke, især da hun slår igennem som anerkendt krimiforfatter. Det ender med skilsmisse, og nu begynder Knuds årelange kamp mod dæmonerne ledsaget af et stadigt stigende alkoholmisbrug.

Som nævnt er Hanne-Vibeke Holsts pragtfulde bog først og fremmest en biografi - historien om hendes far, som svigtede familien - men romanen er samtidig også så meget andet:

En slægtshistorie naturligvis, men også en kærlig beskrivelse af Vendsyssel, en samtidshistorie fra en ikke så fjern fortid, datidens forfattermiljø og sidst men ikke mindst en betagende kærlighedshistorie. Romanen har således appel til en stor skare forskellige læsere, også til sådan nogen som denne anmelder, der stort set aldrig har læst bøger i denne genre, og det viser faktisk med al tydelighed, hvor stor en forfatter Hanne-Vibeke Holst har udviklet sig til at være.

Det må have krævet et enormt researcharbejde at få styr på alle detaljerne i familien og i Knud Holsts forfatterskab, men det hele styres suverænt i land af en velskrivende og dreven forfatter. Der er rigtig mange gode elementer i romanen, som alt efter ståsted vil sige noget for den enkelte, men for mit eget vedkommende står skildringen af gymnasietiden og beskrivelsen af de sidste år utroligt stærkt. Bogen er ikke et opgør med en fraværende og umulig far, men snarere en hyldest til en stor digter, og man får egentlig stor lyst til at stifte nærmere bekendtskab med ham som forfatter. Og det i sig selv er jo en stor bedrift og i allerhøjeste grad Hanne-Vibeke Holsts fortjeneste.