Mester Ester af Kathrine Assels

Stærk og smuk fortælling om et barns liv med tvangtanker, tankemylder og ritualer.

Ester er virkelig dårlig til morgener. Hendes liv er fyldt med regler og retningslinjer, hvilket slet ikke fungerer sammen med Esters mange tvangstanker.

"Før alt andet: Cirka tyve sekunder hvor Ester ligger i mørket og forsøger at forestille sig, at hun er solen, der skal til at stå op. At hun er næsten 5 milliarder år gammel og over 5000 grader varm og glødende. At hun indeholder alle farver, der findes. At hun i virkeligheden slet ikke er gul, men hvid og fuld af guld indeni."

Ester er styret af sin fantasi. Ser hun en plamage på fortovet, er hun øjeblikkeligt overbevist om, at det er en udsplattet fugleunge eller en lille kattekilling og står længe for at overveje at skrabe resterne op, så de kan blive begravet. Knasterne i gulvet udvikler sig til edderkopper, der piler hen over gulvet og bygger rede i hendes hår. Esters mor har nu ryddet badeværelset for alt, der kan sætte Esters fantasi i gang og derved forsinke dem. Bare det at skulle på toilettet er et uforudsigeligt stisystem, så hendes mor har sat et æggeur, der ringer efter præcis 7 min.

Ester samler alt, hun finder, og tager det med hjem. I hendes fantasi har alt en betydning og kan ikke kategoriseres som affald. Det vigtigste, hun har, er en knap, hun fandt i en bus, som hun kalder sin "krigsknap", da der er åbenlys krig mellem de to sider af knappen, metal- og stofsiden.

Bogen er delt i to. Morgenen fra kl. 7.15-7.46, hvor Ester står ud af sin mors bil i et kryds i silende regn, uden at hendes mor opdager det, og resten udspiller sig på genbrugspladsen, hvor hun er sikker på at krigsknappen er endt. Tabet af knappen laver et hul i Esters mave, som hun fylder ved bl.a. at spise madrester, som hun finder på gaden. På genbrugspladsen møder hun hulemanden, der synes Ester skal finde en fredsknap i stedet for den forsvundne krigsknap. Og han stiller ingen spørgsmål.

Kapitlerne veksler mellem at give indblik i Esters kaotiske hoved og være en historie med et narrativt forløb. Efter endt læsning hænger man i et vakuum af følelser, der spænder fra fascination til kvalme, men med stor forståelse for Esters adfærdsmønstre. Hendes perfekte mor, hvis verden er lys og kantet, kan slet ikke rumme Esters dybe mørke. Esters logik er rørende og rammende; indeni hende er der "slukørethed", og når mor råber mod badeværelsesdøren, rammer ordene som en rambuk. Når mylderet er for meget, må Ester mumle, som en slags ventil, enten remser eller bare en beskrivelse af det, hun gør.