Anmeldelse
Luftkastellet der blev sprængt af Stieg Larsson
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er kun én god grund til ikke straks at læse ”Luftkastellet der blev sprængt” og det er, hvis man endnu ikke har læst de to første bind i Millennium-serien.
Bogen er en direkte fortsættelse af "Pigen der legede med ilden", og begivenhederne fortsætter nøjagtigt der, hvor forrige bog slutter.
Det er godt, for vi er nok mange, der næsten ikke kunne holde spændingen ud, da forrige bind sluttede og efterlod os frustrerede tilbage med en dødeligt såret Lisbeth Salander og et utal af løse ender. Nu er det tid til at få samlet trådene, for hvordan skal alle de juridiske og politimæssige forviklinger dog kunne løse sig.
Lisbeth Salander er indlagt efter at være blevet skudt i hovedet. På trods af sin kritiske tilstand er hun anholdt og isoleret fra omverdenen og anklaget for bl.a. tre mord, mordforsøg og grov vold.
Mikael Blomkvist udkæmper en noget nær umulig kamp uden for sygehusets mure. Lisbeths historie lyder så usandsynlig, at det vil kræve en fremragende artikel i tidsskriftet Millennium, hvis offentligheden skal overbevises om Lisbeth Salanders uskyld. Men det er ikke nok at rense hende i medierne, politiet og anklagemyndigheden skal også overbevises.
Politiet har nok at gøre med at holde styr på alle de voldshandlinger, der har fundet sted. Sandheden er ikke åbenlys, og de møder uventet modstand fra egne rækker. En sammensværgelse på højeste plan skyr ingen midler for at lede efterforskningen i den retning, der tjener den bedst.
På trods af manglen på en egentlig ny kriminalgåde i dette sidste bind af Millennium-serien, er man fanget fra start til slut. Jeg havde simpelthen glemt, hvor mange ubesvarede spørgsmål, der var fra "Pigen der legede med ilden". Det er dejligt, at historierne bliver fulgt helt til dørs. Ikke noget med et hurtigt "de levede lykkeligt til deres dages ende", men derimod 671 sider, hvor det svenske retssamfund bliver sat på prøve (er det mon muligt at få en retfærdig behandling i dagens Sverige?) Det er spændende læsning, hvor man til tider skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvem der egentligt snyder hvem.
Oversat af Kamilla Jørgensen. Modtryk, 2007. 671 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er kun én god grund til ikke straks at læse ”Luftkastellet der blev sprængt” og det er, hvis man endnu ikke har læst de to første bind i Millennium-serien.
Bogen er en direkte fortsættelse af "Pigen der legede med ilden", og begivenhederne fortsætter nøjagtigt der, hvor forrige bog slutter.
Det er godt, for vi er nok mange, der næsten ikke kunne holde spændingen ud, da forrige bind sluttede og efterlod os frustrerede tilbage med en dødeligt såret Lisbeth Salander og et utal af løse ender. Nu er det tid til at få samlet trådene, for hvordan skal alle de juridiske og politimæssige forviklinger dog kunne løse sig.
Lisbeth Salander er indlagt efter at være blevet skudt i hovedet. På trods af sin kritiske tilstand er hun anholdt og isoleret fra omverdenen og anklaget for bl.a. tre mord, mordforsøg og grov vold.
Mikael Blomkvist udkæmper en noget nær umulig kamp uden for sygehusets mure. Lisbeths historie lyder så usandsynlig, at det vil kræve en fremragende artikel i tidsskriftet Millennium, hvis offentligheden skal overbevises om Lisbeth Salanders uskyld. Men det er ikke nok at rense hende i medierne, politiet og anklagemyndigheden skal også overbevises.
Politiet har nok at gøre med at holde styr på alle de voldshandlinger, der har fundet sted. Sandheden er ikke åbenlys, og de møder uventet modstand fra egne rækker. En sammensværgelse på højeste plan skyr ingen midler for at lede efterforskningen i den retning, der tjener den bedst.
På trods af manglen på en egentlig ny kriminalgåde i dette sidste bind af Millennium-serien, er man fanget fra start til slut. Jeg havde simpelthen glemt, hvor mange ubesvarede spørgsmål, der var fra "Pigen der legede med ilden". Det er dejligt, at historierne bliver fulgt helt til dørs. Ikke noget med et hurtigt "de levede lykkeligt til deres dages ende", men derimod 671 sider, hvor det svenske retssamfund bliver sat på prøve (er det mon muligt at få en retfærdig behandling i dagens Sverige?) Det er spændende læsning, hvor man til tider skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvem der egentligt snyder hvem.
Oversat af Kamilla Jørgensen. Modtryk, 2007. 671 sider.
Kommentarer