Listebog af Birgitte Krogsbøll

Listeløjer skaber gode og skæve tanker. Her sat i skønne rammer med konvergerende illustrationer, der sammenstiller både små, svære, kringlede og hjemmelavede ord i familier, som ingen anede hørte sammen.

At lave en liste over ’runde ting man kan træde på, fra æv til ah’ er simpelthen skægt. ’Æv’ er en hundelort, mens ’ah’ er snebær. Det er en logik, som man ikke kan få nok af. Næste gang jeg støder på en hundelort, vil jeg helt sikkert tænke på snebær. Det er Birgitte Krogsbølls fortjeneste. Hun viser andre måder at tænke verden på. En måde som jeg ikke kan beslutte om er voldsomt ordentlig eller det helt modsatte. Det er også lige meget. Det væsentlige er, at hun skubber rundt på den klippefaste måde, især voksne betragter universet på. Hun flytter ord ud af den kendte kontekst og ind i andre familier. Vores sædvanlige tanker omkring æstetiske og logiske forbindelser ophører i ’Listebog’. Men det er jo det, kunst kan. Ryste os og få os til at undres.

Birgitte Krogsbølls måde at skabe sproglige forbindelser på er genial. To af hendes dejlige billedbøger Funkelgnister, som indeholder rim og remser, og Den fnuggede himmel-pop-trompet minder begge om ’Listebog’ og er suverænt illustreret af Kamilla Wichmann. Illustratoren i `Listebog’ er Mette Marcussen, som har en virkelig skøn, legende og collageagtig stil, der tilfører noget helt andet til Birgitte Krogsbølls ordlege. Mette Marcussen leger med størrelser, former og udtryk, så et ben pludseligt er et træ. Den runde gule figur fra forsideillustrationen går igen i bogen og kan på grund af sin runde form både optræde som solen, jorden, den runde plade på døren, som man stikker nøglen i og være en del af teksten i listen over ’syv runde, gule ting, der vil være søde at finde i sin frugtsalat fra smallest til bredest og fra mindst til størst’.

Når jeg læser ’Listebog’ smiler jeg undervejs, og midt i både lune grin og mild melankoli føler jeg mig rigtigt godt underholdt. Det er svært ikke at lade sig underholde, når man skal forholde sig til ’ting med hår på benene ordnet efter bredde + hvor gerne man vil kysses på kinden af dem fra meget til meget lidt:

far

hesteføl

fugleedderkop’

Om det er en børne- eller voksenbog er ret underordnet. Det vigtige er, at bogen flyder over med elementer, som læsere i alle aldre kan finde stor fornøjelse i. Læs den op eller læs den sammen og tænk over, om ikke børnenes logik og fordomsfri forståelsesramme, fuldstændigt går hånd i hånd med ’Listebogens’ finurlige familier?