På papiret en udmærket historie om en mand i midtvejskrise, der træffer nogle drastiske men modige beslutninger. Men romanen formår desværre ikke at berøre eller begejstre i nævneværdig grad.
Introen: Et forhandlingsmøde hos Sony i Berlin med Laust, Sonys erfarne advokat og forhandler, på den ene side af forhandlingsbordet. På den anden side Jannik, en ung spiludvikler med et originalt spilkoncept, han overvejer at sælge til Sony. Herefter deler historien sig i to dele.
Vi følger 63-årige Laust, som egentlig har det godt her i tilværelsen: Et godt lønnet arbejde, kærlig hustru og et smukt hjem hjemme i Danmark. Størst er dog hans kærlighed til den dyre Mercedes og opera. Under en afstikker til Napoli for at høre opera bliver han forblændet af en yngre italiensk violinist, og de indleder en affære. Alt imens Laust rejser frem og tilbage mellem København, Berlin og Napoli, og dermed veksler mellem ægteskab, arbejdet og elskerinden, får læseren et nærmere kig bag facaden på en mand, som på overfladen ser ud til at cruise derudaf på autopilot uden nogen slinger i valsen. Men inde bag de tonede ruder (i overført betydning forstås) er Laust kørt fast. I sit liv, sit ægteskab og han grubler. Han grubler og gør status over sine valg i livet og forholdene til kvinderne på hans vej. Ude af stand til at træffe en beslutning og finde en fast holdeplads her i livet.
Jannik vender hjem til Danmark efter forhandlingerne hos Sony og til sin mor Katrine, som har opfostret ham alene. Selvom han er 28 år, er navlestrengen stadig ikke blevet klippet over, og det med kæresterne har han ikke helt haft succes med: ”For vi to, mor, vi har ingen kærester, men vi har hinanden, og det er langt bedre”. Men det mener han jo alligevel ikke helt, for han bærer nag til sin mor for ikke at ville afsløre sin ukendte fars identitet.
Det er og bliver Lausts historie. I tilbageblik frem og tilbage i tiden er det hans oplevelser og begivenheder op til nutiden, der folder sig ud. Jannik og Katrine spiller anden- og tredjeviolin og bliver blot statister i portrættet af en aldrende mand på randen af en sen livskrise. Derfor bliver de heller aldrig levende empatiske personer i læserens bevidsthed. Garbers formår at styre ”Mercedesen” ad forskellige veje, og persontegningerne er overvejende fint skildret og troværdige, men indimellem ødelægges indtrykket af deres kluntede eller stive dialoger med hinanden.
’Laust’ er en roman om midtvejskriser, livets vildveje og om at acceptere de valg, der kommer til at præge ens liv. Laust og Janniks roller i hinandens liv er forholdsvist hurtigt gennemskuet, og man venter blot på, hvor og hvordan afsløringen vil ske. Outroen byder heldigvis på en uventet drejning i handlingen, og det klæder romanen, så den ikke bliver for sukkersød.
Det samlede indtryk af romanen gør det svært at mønstre megen interesse for personerne. ’Laust’ er på papiret en udmærket historie, men den formår desværre ikke at berøre eller begejstre i nævneværdig grad. Lotte Garbers kan tydeligvis sit forfattermæssige håndværk i skildringen af Laust, og hun har også noget på hjerte med sin fortælling. Alligevel fænger romanen bare ikke. Tematikken er set mange gange før, og den bliver ikke præsenteret på nogen ny eller særlig indlevende måde. Stilistisk og litterært er der heller ikke noget nyt under solen, og jeg er desværre efterladt med en flad fornemmelse af at have spildt min tid.
Kommentarer