Hun har det hele af Lotte Garbers

Camilla er i begyndelsen af 30-erne. Hun er uddannet læge og er også gift med en læge. De har lige købt et lille hus, og da bogen starter, er familie og venner inviteret til barnedåb hos parret. Umiddelbart ser alt ud til at være idyl, men efterhånden som historien rulles op, krakelerer glansbilledet.

Fra nutidens barnedåb springer Garbers tilbage til Camillas ungdom og starter herfra med at fortælle hendes historie. 

Hun og hendes søster vokser i en pæn familie, hvor følelser ikke luftes. Hendes storesøster finder hurtigt lykken med mand og børn, men Camilla har ikke selv lyst til at "falde til ro". Forældrene lever sammen nærmest af vane, og da moren på et tidspunkt begynder at læse kunsthistorie, falder hun for sin lærer og forlader faren. Selvom Camilla ikke selv ønsker at forpligte sig til én for resten af livet, så bliver hun alligevel dybt chokeret over, at moren følger lidenskaben og svigter familien.
Camilla har selv i mange år et on and off forhold til Kristian. Hver gang han presser på, for at det skal være alvor, bakker hun ud af det, for hun har svært ved at tro på, at han er "den eneste ene" og vil hele tiden overbevises om, at det virkelig er den STORE kærlighed.

Det er Camillas dilemma. På den ene side har hun det godt med Kristian, som er tryg og sikker, og som elsker hende meget højt. På den anden side vil hun ikke binde sig af frygt for at gå glip af noget i fremtiden.

Lotte Garbers beskriver meget godt Camillas problemer med kærligheden, for vi lever jo i en tid, hvor kærligheden bliver ophøjet til noget næsten umuligt at leve op til. Hvor intet mindre end det fuldkomne kan accepteres.

Camillas forventninger om, at Kristian skal give hende både lidenskab, tryghed, venskab og alt det andet også, er hvad mange i dag tror, at de kan få af deres partner. Og når virkeligheden så ikke lever op til drømmen, kasserer man manden og iler videre i jagten på HAM, som så må være prinsen. Det er den opfattelse, Camilla har i sin ungdom, men efterhånden som tiden går, må hun mere og mere forholde sig til en anden opfattelse, nemlig den at den STORE kærlighed måske godt kan eksistere, uden at forholdet er 100% fuldkomment.

Garbers overvejelser om kærligheden er interessante. Alligevel giver jeg ikke bogen mere end tre roser, for jeg synes, at Camilla mangler dybde, for at man rigtig kan finde hende levende. Historien bliver aldrig nuanceret nok til, at vi for alvor gribes, selvom Camilla oplever mange ting under udforskningen af sin seksualitet og jagten på kærlighed.

Men som sagt er der både gode og spændende vinkler i Garbers bog, som bestemt gør den anbefalelsesværdig. Og i modsætning til Bridget Jones-bølgen hvor det alt andet lige stadigvæk handler om at finde DEN ENESTE ENE for at kunne blive rigtig lykkelig, så finder Camilla ud af, at selvom man finder kærligheden, så er det ikke nok til at opnå det fuldkomne. 

Gyldendal, 2001, 195 sider

BogWeb - 27. marts 2002