Langt nede af Nick Hornby

Fire selvmordskandidater på et af Londons foretrukne selvmordssteder. Langt nede er de! Tager de springet, eller finder de en fælles vej op igen? Hornby svarer med glimt i øjet.

En grå, midaldrende kvinde (Maureen), en vred senpunkertøs (Jess), en skandaleramt tidligere morgentv-vært(Martin) og en amerikansk rockmusiker/pizzabud (JJ) mødes tilfældigt på taget af et af Londons kendte selvmordssteder – højhuset Topper House. De fire har intet andet tilfælles end et mere eller mindre dybtfølt ønske om at ende deres liv nytårsaften. Det får de dog godt og grundigt forpurret for hinanden. I stedet danner de - mere eller mindre frivilligt - en 'klub', hvis formål er at holde øje med hinanden. De aftaler at mødes igen seks uger senere på Valentins dag for at se, om de stadig er selvmordskandidater.

Maureen har haft et langt belastet liv med en multihandicappet søn og uden tid til sig selv. Hun orker bare ikke mere. Ministerdatteren Jess har kærestesorger, og i baghovedet rumsterer en forsvunden søster (selvmord?), Martin har været i fængsel for sex med en 15-årig, hvilket har ødelagt morgenværtkarrieren på TV, og JJ – tja, en blanding af kærestesorg og rockmusiker-skal-føle-smerte-og-dø-ung selvmedlidenhedsflip.

Historien fortælles af de fire personer, som i en slags dokumentarstil beskriver deres eget liv samt de oplevelser, de har med hinanden. Det er vellykket og hænger godt sammen.

Det er et tabubelagt emne, Hornby tager fat i. Han gør det på sin sædvanlige rapkæftede måde - d.v.s. med humor, ironi, medfølelse og respekt for sine hovedpersoner.

Selvmordshistorierne virker for så vidt troværdige, men nogle læsere vil finde, at Hornbys humoristiske stil blokerer for, at de kommer ind under huden og for alvor bliver vedkommende. Det er en pointe og bogens svaghed. Selvom selvmordshistorierne aldrig helt fænger, er personerne og deres samspil interessant, og samfundsbeskrivelsen - specielt omkring pressens rolle - er ligeledes medvirkende til, at læselysten bibeholdes.

Hornby kommer ikke i dybden med selvmordstemaet, men det er måske ikke så skidt, fordi tabuet – selvmord - behandles på en sober og humoristisk måde, hvilket kan være med til at afmystificere det.

"Langt nede" er ikke Hornbys bedste bog - "Fodboldfeber", "High Fidelity" og "Omkring en dreng" er bedre, men han er aldrig et dårligt bekendtskab!

Oversat af Jan Hansen. Lindhardt og Ringhof, 2005. 356 sider. Kr 299,-