Prøv at fortælle en tænkende kvinde, at du godt kan lide fodbold, og du kan forberede dig på et barsk indblik i kvinders opfattelse af, hvordan mænd er.
'Fodboldfeber' er bogen, der på en humoristisk ligefrem måde både bekræfter og afkræfter tænkende kvinders fordomme, om mænd og deres forhold til det smukke spil. Det er en bog, som burde være pligtlæsning for enhver kvinde.
Nick Hornby beskriver på fremragende vis mænds had/kærlighedsforhold til fodbolden, og hvordan spillet indvirker på hele vores virke og relationer til omverdenen, herunder ”det svage køn”. Det gøres i tilbageblik gennem forfatterens egne oplevelser; han var skilsmissebarnet, som endelig fandt en form for samhørighed med faderen lørdag eftermiddag til ”Boring Arsenals kampe”, om spillets indvirkning på den voksne mands forhold til kvinder, krydret med indsigtsfulde kommentarer om fankultur og spillets sjæl. For tag ikke fejl!!! – ’Fodboldfeber’ er en bog om mænds og spillets sjæl.
”…. Et ægteskab er ikke noget tilnærmelsesvis nær så permanent – man kan ikke forestille sig en Arsenalfan, der vil smutte en tur til Tottenham for lidt udenomsægteskabeligt lir, og selvom skilsmisse selvfølgelig er en mulighed ( man kan jo bare lade være med at komme, hvis kampene bliver for ulidelige at se på), så er det i så tilfælde utænkeligt at finde sig en ny partner”
Er du først blevet fan af en klub, er det for livet. Der er ingen udvej. Heri ligger kvinders ikke uberettigede jalousi. For klubben bringer den lidenskab og betingelsesløse kærlighed frem, som kvinder drømmer om at være genstand for. Mænd kan elske en kvinde vildt og grænseløst, men der er altid muligheden for, at flammen brænder ud, og vi bliver forladt. Klubben kan skuffe og svigte os, men den forlader os aldrig - kærligheden vil altid være der, som omkvædet til Liverpool FCs berømte slagsang siger: ”You`ll never walk alone”.
'Fodboldfeber' er primært interessant, fordi den giver et troværdigt og ægte indblik i fodbolds betydning for os mænd, og muligheden for at forstå, hvorfor vi opfører os lallende åndsvagt hver weekend. Hornby har dog også nogle ikke uvæsentlige pointer i forhold til selve spillet og fankulturen, som bør vække til eftertanke.
Heyseltragedien, hvor 39 Juventusfans blev dræbt i forbindelse med mesterholdenes Europacupfinale, tog for altid fodboldens uskyld. Desværre er der mange, der ikke har lært af det, der skete, men selv vi almindelige og ikke voldelige fans bør tænke efter, for som Hornby påpeger:
”…De drengestreger, der udløste katastrofen i Bruxelles, faldt derimod i klar forlængelse af en lang tradition for åbenlyst truende, men tilsyneladende harmløse handlinger – slagsange med trusler om vold, fagter, hele spektret af ”hård” opførsel ….. Heyseltragedien var kort sagt en organisk del af en fodboldkultur, mange af os – også jeg selv – havde bidraget til. Man kunne ikke se på disse Liverpoolfans og spørge sig selv – Hvad er det for mennesker? – for det vidste man godt”
Problemet for fodbolden er, at netop den intense og emotionelle stemning på grænsen mellem had og kærlighed, er med til at give fodbolden den nerve, som gør stadionoplevelsen til noget helt specielt. Dilemmaet er, at alle der er med til at skabe denne stemning, har en form for medansvar for de tåber, som overskrider grænsen, men samtidig vil vi nødigt undvære den elektriske stemning. Kan denne accept af ”hård opførsel” overføres til det politiske debatklima der findes i Danmark(?). Kan man fordømme fodboldfans verbale uhyrligheder uden også at fordømme de politiske samfundsdebattører, som bruger en lige så hård tone, bare i anden sammenhæng??? Et interessant spørgsmål!
Tilbage til de mere alvorlige spørgsmål! ”Rundt omkring i landet må der sidde mange fædre, som har oplevet det værste og mest knusende slag: At deres børn støtter det forkerte fodboldhold. … Når jeg overvejer at blive far … er jeg meget bevidst om min frygt for den slags forræderi.” Skulle det ske, at barnets favorit hold taber til dit, vil enhver far ifølge Hornby; ”eksplodere i et anfald af hæmningsløs glæde, begynde at hoppe rundt i stuen og juble, mens jeg håner og nedgør mit stakkels, traumatiserede barn …”. Med en smule skam i livet må vi mænd indrømme, at Hornby har ret. Der er ingen nåde!
Sådan er det bare!!! Der er ikke noget at gøre ved det!!! Der er ikke andet at gøre end acceptere mænds drengerøvsgen og resignere! Eller er der??? Er kvinder, familie og venner uden chance i kampen om kærligheden til Arsenal, LIVERPOOL, Roma, GF, Brøndby, AC Horsens (eller selv inferiøre hold som United og FCK, forstå det, hvem der kan!)? NYSGERRIG????
Er du fodboldenke, tøsedreng eller én af os, så finder du garanteret enten forståelse eller genkendelse ved at kaste dig over denne fremragende bog af Nick ”The Man” Hornby.
Kommentarer